Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

65 vore Kyster en stor Deel af sine i den mexikanske Bugt indtil 28° C. opvarmede Bølger og meddeler Havvandet Mellem Island og Grønland en idetmindste 6° og 8° høiere Varmegrad, end man finder under de samme Bredegrader af det sydlige og stille Ocean. Det maa endelig tilskrives Golfstrømmeu, at Spitsbergens og Nowaja Seniljas Best- khster hver Sommer ere tilgængelige for de Søfarende, medens østkysterne ere omgivue' af evig Is. Det modsatte Forhold finder Sted i de Have, som omflyde det raa Grønland. Her løbe kolde Strømninger mod Syd langs med Nordamerikas Kyster. Ved Nyfonud- laud er deres Temperatur i Mai Maaned ikke høiere end 7° R., altsaa koldere end Luften, som omgiver dem, og endog om Foraaret føre de uhyre Isbjerge med sig, som ofte naae op til Ny-Iorks Bredegrad og først fuldkommen forsvinde i den lunkne Golfstrøm. Disse Polarstrømninger maae aabenbart forstærke Vin- terens Kulde og ligeledes forsinke Foraaret paa Nordame- rikas østlige Kyster, inedens G olfstrømmen virker i in odsat Retning paa de ligeoverfor liggende europæiske Kyster. Der- som vi nu tceuke os det finalle Ceutralamerika nedsænket i Oceanets Dybde, vilde den varme Wkvatorialstrom ikke fuld- føre sitt tilbagelobeiide Bevægelse omkring den mexikanske Bugt, men udgyde sig ad den lige Vei gjennem de vidt- aabnede Porte i det stille Tcean. Vi mistede da ikke blot Golfstrommens Varme, men kolde Polarstroinuinger, der trængte videre frem mod Syd, vilde træde istedet og føres til vore Kyster ved de vestlige Binde. Nordsoett vilde da faae Lighed med Hudsottsbngtett, og dens Havne i heldigste Tilfælde kun midt om Sommeren være befriede for Is. Kyststaternes Magt og Blomstring vilde skrumpe sammen under den raa Vinterstorm, ligesom Hcmdel, Industri, Jor- dens Frugtbarhed og Befolkning vilde forsvinde, og hele den saaledes opstaaede store Drken — et andet Labrador— vilde Ha> twig: Havel mcd deis Planke- vg Dyreverden. 5