Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

69 Femte Kllpitel. Vandenes Virkninger ved Fordampning. — Vindenes Oprindelse. — Passaterne. — Det rolige Belte. — Beskrivelse af en Typhoon. — En Tornado paa Guadeloupe. — Skypomper. — Atmosphceriske Nedslag. — Dug. — Hvorledes den opstaaer.— Taage. — Skyer. — Negn. — Snee. — Hagel. — Kilder. — Den Bandmængde, som Floderne udgyde i Oceanet. — Gletscherne, deres Bevægelser. — Spitsbergske og grønlandske Glet- schere. — Isbjerge. — Skovenes Indflydelse paa Dannelsen og Vedlige- holdelsen af de atmosphceriske Nedslag. — Fplger af altfor, store Dde- loeggelser af Skovene. — Menneskenes Herredomme over Klimaet. — Hvorledes er dette hidtil blevet benyttet? I de foregaaende Kapitler have vi lært de forfkjellig- artede Bevægelser at kjende, som finde Sted i Oceanets egenlige Nige, men hverken Storm eller Havstrømninger eller Ebbe og Flod bevirke saa storartede Vandringer af Vandene eller drive dem saa uophørligt fra det ene Sted til det andet som den varmende Sols fordampende Kraft. Denne tilforer vel i alle Belter Atmosphceren Vanddunster, men den udfolder intetsteds en større Magt end i de tropiske Regioner, hvor de lodrette Straaler fra den store Giver af Lys og Barme sænke sig dybt ned i Oceanets Skjød og bestandigt mætte den ophedede Luft med uhyre Masser as forflygtiget Vand. Vi ville nu følge disse usynlige Bærere af Frugtbarhed og Liv paa deres vidtudstrakte Vandringer fra deu Tid, da de uuder lette Sviuguiuger stige op af de tropiske Have, til det Dieblik, da de atter i flydende eller fast Tilstaud vende tilbage til Havet; thi en kort Oversigt over de Velgjernin- ger, som de underveis meddele Plaute- og Dyreverdenen, og de simple Love, hvorved deres Nedslag bevirkes og fordeles over Jordens Overflade, hører med til Kundskaben om det oceanske Liv og dets Birken. Vi forlade nu rigtignok Havets Nige, men ikke dets Judflydelses Grændser, der strække sig