Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

71 Maade ved Jordens Dreining om sin Axe som de analoge Havstrømningers (see foregaaende Kapitel), saa at Polar- vindene (de Binde, der strømme i Retningen fra Polerne Mod LEkvator) dreie sig desto mere mod Ast, jo nærmere de komme til ZEkvator, medens derimod Wkvatorialvindene (de Vinde, hvis almindelige Retning gaaer fra ZEkvator mod Polerne) gaae desto mere mod Vest, jo høiere de naae op. Men ved Siden af Jordens Dreining om sin Axe gives der endnu en Mængde lokale Indflydelser, hvorved Vindene afledes fra deres Hovedretninger eller partielle Luft- strømttiuger fremkaldes, f. Ex. hole Bjergkjeder; dett faste Jords hnrtigere Opvarmmng om Dagen og Askjøling om Natten i Sammettligttittg med Vandets, hvorved afvexlende Sø- og Landbriser opstaae; Aarstidernes Forskjellighed; de store Skoves kjolende Indflydelse paa Luften; de uhyre Sandørkener, der opvarme Luften; elektriske Udladninger o. s. v. Afseet fra alle lokale Forstyrrelser vise Vindene i det tropiske Belte en mærkværdig Regelmæssighed. Saaledes herske bestandige Dstettviude, de saakaldte Passater, i det atlantiske og det stille Hav, paa begge Sider af LEkvator og himsides Vendekredsene (Nordostpassaten mellem 9° og 27° N. Br., Shstostpassaten mellem 3^ N. Är. og 2d° S. Br.), der baade lettede Columbus Opdagelsen af Amerika og senere førte Magellan i hans elendige Skib fra dette Laud til Philippmerne gjennem det stille Havs vide Drketter. Mellem begge Passatregiouerne ligger det af alle Sø- farende, der ere ilødsagede til at passere Linien, saa fryg- tede Bindstillebelte (Doldrums), hvor lcmgvarigt Vindstille afventer med frygtelige Storme, og dett trykkende Luft hviler som eu tung Byrde paa Menneskenes Sind. Heuimod Polerue omgives Passatzouerue endnu eugarig cif Vittdstillebelter, de saakaldte Hestebreder eller boi'86- luliluäos, hvis Middelbrede kan anslaaes til 10—12 Grader.