Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

76 roterende Bevægelse den modsatte Retning af Viseren paa et Uhr, i den sydlige Halvkugle derimod samme Retning. Kundskaben om de Love, ester hvilke Stormene bevæge sig, er af stor Vigtighed for de Søfarende, da de betegne den Retning, som hatt maa styre i for at liaae udenfor Hvirv- lerne og at undgaae al Fare. De saakaldte Tromber frembringes ved en Kamp mel- lem to Vinde, som i de øvrige Lnftregioner blæse i modsat Retning. De danne sædvauligt en Dobbeltkegle; den øverste Deel af denne, hvis Spids er sænket uedad, bestaaer af en Skymasse, medens den nederste Deel af Keglen, hvis Spids er rettet opad, bestaaer af Vand, uaar Meteoret danner sig paa Havet eller over Floder og Soer, eller af Sand og andre faste Legemer, uaar Tromben trækker hett over Laudet. Vandtromberue ere bekjendte uuder Navn af Skhpomper. De hæve ofte Vandet op til en Høide af mange huudrede Fod, og deres uederste Deel uaaer undertiden et lige saa stort Gjennemsnit. Tromberue vare sjeldent længere end en halv Time. Deres Bevægelser og Retuiuger ere uregelmæssige, ligeud, i Zik'zak, afvexleude stigende og faldende, statiottaire, lang- somme eller med eil Fart af 7 til 8 Miil i Timeil. Cir- kelbevægelsen er ligeledes foranderlig. Deres Magt er ofte meget stor; de ere istattd til at rykke Træer op med Node, brække Taget af Huse, lofte svære Kanouer, meu undertiden gaae de ogsaa hen over smaa Skibe uden at skade dem. De ledsages ofte af stærk Støj og efterlade en Lugt af Svovl. De forekomme oftere paa Havet end paa Landet, oftere paa Kysterne end paa det aabue Hav og iagttages oftere i de varme end i de kolde Egne. Især synes de at forekomme hyppigst i de Egne, hvor Vindstille ofte afvexler med Storme, hvilket ikke er formlderligt, da de egentlig kumie takke Miuiatur- stormene for deres Oprindelse. Saaledes have vi ved derine flygtige Omtale af Vin- dene lært at kjende dem som ødelæggere og Ulhkkebringere,