Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

77 men disse forbigaaende Onder og lokale Ddelæggelser over- vejes af det store og almindelige Gavn, som de frembringe. Ligesom Havstromningerne altid holde Oceanets Vand friskt og reent, saaledes renses ogsaa Luftens Rige af Vindene, som bestandigt gjenoprette Atmosphærens altid forstyrrede Ligevægt, hvad enten de nu suse sagte eller storme heftigt, og af dem vederkvceges Alt, hvad der lever og aander paa Jorden. Det er dem, der udbrede de Dampe, som stige op af det tropiske Oceans Skjod, over hele Jorden, befrugte vore Marker med Regn og vedligeholde de Bække og Floder, som paa saa mange Maader ere nyttige for Menneskene. Sporgsmaalet er nu, efter hvilke Grundsætninger de i Atmosphceren indeholdte vandagtige Dampe igjen fortættes til hiue heldbriugende Nedslag, lil Dug, Negu og Suee. Enhver veed, at uaar en med koldt Vand fyldt, tør Flaske bringes ind i en varm Stue, bedcekkes den snart med tætte Dugdraaber. Hvorfra kommer denne Fugtighed? Ikke fra Flaske« selv ved Udsvedniug iudveudig fra, hvilket hist og her er blevet troet endog af mere dannede Folk, men fra den omgiveude Atmosphære ifølge dett simple phy- sifke Lov, at Lufteils Evne til at optage og bevare Fugtighed til- eller aftager med deus varmere eller koldere Tempera- tur. Det ved Berøvelse med deu kolde Flaske afkjølede Luftlag maa altsaa nødvendigt afsætte den Fugtighed, som indeholdes i det og som nu er for stor til, at det længere kan optage den, paa Flaskens Sider. Men den afkjolede Luft bliver ogsaa tungere, deu løber ued ad begge Flaskens Sider; andre Luftlag strømme efter den, der ligeledes ved Afkjoliug afsætte Fugtighed, og denue Nedslaguiugsproces vedvarer saa længe, indtil Flaskeus Temperatur er i Lige- vægt med Lufteus i Værelset. Dette velbekjendte Exempel forklarer tilstrækkeligt de forskjelligartede atmosphæriske Nedslag, thi hvad der fore- gaaer her i det Smaa, soregaaer ogsaa i Dunstkredseuo umaadelige Num. Det er indlysende, at uaar de med Fug-