Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

82 slnges den af denne og synker dybere og dybere, medens den ved sin større Tyngde fortrænger Luften, som udfylder Mel- lemrummene mellem de faste Jordpartikler, indtil den ende- lig naaer et uigjennemtrængeligt Lag. Dersom dette danner et konkavt Bækken, samler Vandet sig naturligous i Huul- niugen og fjernes knn langsomt deraf ved Fordampning; men uaar den største Dybde, til hvilken den flydende Vcedske kan sive ned, paa et eller andet Sted staaer i Forbindelse med Tversladen af Jorden, sprudler den frem som en Kilde. De Vandpartikler, som trænge igjennem det over Kilden liggende porsse Jordlag, tilbagelægge naturligviis meget ulige Afstande, før de naae Udmundingsstedet, saa at mangen en Kilde ikke udtørres endog efter den meest ved- holderide Tørke, om den ogsaa løber med ulige Styrke til forskjellige Tider. Kildernes Varmegrad er meget forskjellig. De ere kolde, naar Vandet, hvoraf de ere mættede, kommer fra hyle Bjerge eller kun sprudler frem fra en ringe Dybde — idet- mittdste gjelder det i vor tempererede Zone; derimod ere de varme eller kogende hede, naar de vælde frem fra en Dybde, hvor Jordskorpen allerede er i Besiddelse af en hpiere Varmegrad. Vandet opløser naturligviis paa sin underjordiske Vei en Mængde Stoffer, og alle Kilder ere derfor mere eller mindre blandede med fremmedartede Bestanddele. Men mange, især saadanne, som ere i Besiddelse af en høiere Varmegrad og som følgelig naae op til Overfladen fra dybere Jordlag, indeholde enten en større Mængde eller en eiendommelig Blanding af mineralske Substantser, og opnaae derved betydelige lægende Kræfter og blive berømte og vig- tige i vidtudstrakte Kredse. Talrige Pilegrimme valfarte hvert Aar til disse vel- gjvreude Kilder, som Naturen udsender fra sit Uudtømmelige Værksted, og kunne ikke sjeldent takke disse for Sundhed og et nyt Liv. Hvor forunderlig er dog ikke den Kjæde af