Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Foderstoffernes kemiske Sammensætning og Fordpjelighed. 91 ligere har ment, at hele Mængden baade af kvælstofholdige og kvcelstoffri Stoffer i disse Fødemidler var fordøjelig, men at nyere Forsøg ikke have bekræftet dette. Endnu er dog ikke alle de forskellige Rodfrugters Fordojelighed undersøgt paa ni). Analyserne over Topinambur, Gulerod og Kaalroe ere af ældre Datum og derfor næppe fuldt paalidelige. Af Rodsrugtfodringsforsog med Heste findes der kun faa; disse vise, at Heste af Kartoflerne forhøje noget mere baade kvcelstofholdigt og kvcelstoffrit Stos end Drøv- tyggerne, nemlig 88 % af de kvcrlstofholdige Stoffer og 99.4 % af de kvcelstoffri opløselige Stoffer, derimod kun 9 % af Cellulosen. Af Gulerødder fordøjede Hesten 99.3 % kvcelstofholdige Stoffer og 93.8 % kvcelstoffri opløselige Stoffer. Nogle Forsøg med Svin gav det Resultat, at dette Dyr fordøjede i Gennemsnit 76 % af de kvcrlstofholdige, 98 % af de kvcelstoffri opløselige Stoffer, 55 % af Cellulosen og 30% af Fedtet i Kartofler. B. Foderets Fordojelighed, Snmmcnfæhtntg samt Form og Tilberedning. Ved Forstander A. Svendsen. I. Fod erets FordBjellgtjed — Kraftfod er, Fyld efod er. Ved et Fodermiddels Fordojelighed forstaas den ftørre eller mindre Lethed, hvormed det paa sin Vej gennem Fordojelseskcmalen bringes over i en saadan Form, at det kan opsuges af Tarmtrcevlerne og fores over i Dyrets Blod. Endskont det mekaniske Arbejde under Fordojelsen er af meget væsentlig Betydning for denne, er det dog navnlig den kemifle Side, der sigtes til, naar der tales om et Fodermiddels Fordojelighedsgrad. At et Foder er let fordsjeligt, vil saaledes sige, at det kun kræver en for- holdsvis ringe Mængde Fordsjelsesvædsie til sin Oplosning, medens det tungt fordsjelige derimod stiller meget store Krav til Udskillelserne. . For de simre Husdyrs Vedkommende oplyses Forholdet bedst ved en Sammen- ligning mellem Kerne og Halm; thi medens Kernen i Forhold til sit Næringsindhold endogsaa oploses temmelig hurtigt af en ringe Mængde Fordojelsesvædske, fordrer Halmen derimod baade en betydelig storre Mængde Bædske og meget længere Tid til sin Oplosning. Dyret kan derfor ogsaa ved det samme Fordsjelsesarbejde oplose og opsuge en langt storre Mængde Næringsstof, naar Foderet væsentlig bestaar af Kerne, end naar Halmen skal ndgsre Hovedparten af Foderet. Det er i Henhold til denne Erfaring, at man betegner Kernen som Kraft- foder og Halmen som Fyldefoder. For at et Fodermiddel flal kunne betegnes som Kraftfoder, maa det baade være letfordsjeligt og sammentrængt (koncentreret). Disse Be- tingelser opfylder Kernen af Sædarterne i fnldt Maal, og det samme kan siges om Oliekagerne og de fleste Klidsorter. Navnet Kraftfoder er hentet