Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

92 Husdyrenes Ernæring og Pleje. fra Hestens Fodring, idet Erfaringen viser, at ved at give denne et let for- bøjeligt og sammentrængt Foder, kan man bedst holde den tilstrækkelig kraftig til at taale anstrengende Arbejde. Paa de andre Husdyr passer Betegnelsen for saa vidt mindre godt, som der ikke for disses Vedkommende er Tale om at udvikle Muskelkraft. Dog kan Navnet Kraftfoder ogsaa her være ret be- tegnende, da Stofskiftets Omfang og Livlighed især vil være af- hængig af den Mængde Kraftfoder, der benyttes. Det er altsaa ogsaa i sin gode Orden at bruge store Mængder Kraftfoder, naar man har til Formaal at benytte et Dyrs Ideevne (Produktions- evne) i det störst mulige Omfang, og dette finder derfor ogsaa An- vendelse saa vel ved Malkekvægets Fodring som ved Fedning af Kvæg, Faar og Svin. Men selv for saadanne Fodermidler, som i Almindelighed knnne siges at være let fordsjelige, vil det dog gælde, at ingenlUnde det hele Nærings- indhold kommer til Nytte under Fordsjelsen. Hvor meget der udnyttes, af- hænger nemlig ikke blot af, hvor let eller hvor vansteligt det enkelte Foder- middel oplsses af Fordsjelsesvcedsterne, men vil fsrst og fremmest være be- tinget af Dyrets Evne til at opsuge de oplsste Næringsstoffer. Og hertil kommer, at Næringsstofferne i samme Art Fodermiddel kunne være fordojelige i forskellig Grad, dels efter det Blandingsforhold, hvori det gives, dels efter Aarets Vejrforhold, den mere eller mindre gunstige Jndhostning, Opbevaringstilstanden o. s. v. At Plantens Udviklingstrin ogsaa er af stor Betydning for Fordojelighedsgraden af Næringsstofferne, fremgaar tydeligt nok ved en Sammenligning mellem beit Virkning, det fine og spæde Græs over paa Stofskiftet i Dyrets Legeme i Modsætning til Virkningen af det afblomstrede eller halvmodne Græs. Dog synes denne Forstel ikke blot at bero paa, at Næringsstofferne i det spæde Græs oplsses meget let, men tillige paa den indre Beflaffenhed af Nærings- stofferne (den molekulære Sammensætning). Jfolge de ved tyste Forsogsstationer udforte Fordsjelighedsforsog skal Kvæg kunne fordoje indtil 50 % af Halmens ZEggehvidestoffer*). Dog vil dette kun gælde under særlig gunstige Forhold; ofte ville endog de tre Fjerdedele af Halmens Mggehvide gaa Ubenyttede bort, og navnlig vil dette -være Tilfældet med grov og stiv Vintersædshalm. I Kornsorternes Fro skulde ifølge Forsogene gennemsnitlig 80 % af LEggehviden blive fordsjet, og Fordojelighedsgraden være omtrent lige saa stor for Oliekagernes ZEgge- hvidestoffer. I Rodfrugter har man tidligere ment, at hele Mggehvide- indholdet var fordojeligt, men dette anses dog nu for at være tvivlsomt. *) Her og hvor der i det folgende tales om Foderstoffernes Fordojelighed, henvises til den S. 86—90 givne Tabel.