Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Foderets Fordsjelighed, Sammensætning samt Form og Tilberedning.
93
Fedtets Fordsjelighed forholder sig omtrent som æggehvidestoffernes.
Saaledes vil der af Halmens Fedt, som er tort og voksagtigt, kun fordsjes
forholdsvis lidt, hvorimod Fedt i de fleste Slags Oliekager er meget let for-
dojeligt; naar Fedtet ikke bydes i stor Mængde, vil 80—90 % heraf kunne
fordsjes. Kornsorternes Fedtstoffer formenes at staa tilbage i denne Hen-
seende; dog har man fundet, at 70—80 % af Havrens Fedtindhold
kan fordsjes.
Sukkerstofferne*) i saadanne grove Fodermidler som Halm fordsjes
i stsrre Maal end Wggehvide og Fedt. Herved er imidlertid underforstaaet,
at det saakaldte Trcestof (Cellestof, Cellulose) er medregnet. Det har nemlig
vist sig, at der af Halmens Træstof fordsjes omtrent en lige saa stor
Mængde, som der forbliver nfordojet uf de egentlige Sukkerstoffer, hvorfor
den samlede Mængde af fordsjelige Knlhydrater omtrent bliver lig Mængden
af de ved Analysen fundne kvælstoffri oploselige Stoffer. I grønne, saftige
Plantedele fordsjes en langt ftørre Mængde af Cellestoffet, og i Rodfrngter
synes næsten hele Indholdet heraf at være fordsjeligt. Melstof fordojes
let af alle de ftørre Husdyr og undertiden lettere i kogt end i raa Til-
stand. Lettest af alle Sukkerstoffer fordsjes dog de egentlige Sukkerarter,
hvorfor ogsaa Rodfrilgternes hele Indhold af Sukker regnes for at være
fordsjeligt.
Ligesom Foderets Fordsjelighed kan forhojes ved passende
Tilberedelse, saaledes vil de fleste Fodermidlers Fordsjelighed kunne for-
ringes ved at henligge i længere Tid. Selv den mest omhyggelige
Opbevaring kan ikke forhindre dette Tab. Det er saaledes bekendt, at vel
opbevaret, gammelt Ho langtfra kan maale sig i Foderværdi med nyt og
friflt Hs, og selv om Sammenligningen blot gælder Hoets Fodervcerdi i
Efteraarsmaanederne med den Værdi, det kan stsnnes at have sidst paa
Vinteren, saa er Forstellen i Fordsjelighed sikkert ikke ubetydelig. Aarsagen
hertil ligger rimeligvis i, at der, samtidig med at Hset er blevet mere „tort",
er foregaaet virkelige Omdannelser af Cellemassen, hvorved Cellevævets Vægge
ere blevne mere træede og derfor ogsaa vanfleligere for Fordsjelsesvædskerne
at gennemtrænge. Det er navnlig rigelig Adgang for Luften, der
fremmer disse Omdannelser, hvorfor Hoet i tæt pakket Tilstand holder
sig meget bedre, end naar det ligger lost. Noget lignende gælder for Hal-
mens Vedkommende, men er her for saa vidt af mindre Betydning, som
Halmens Næringsværdi i det hele er forholdsvis ringe. Det er ogsaa al-
mindelig antaget, at Klid taber i Fordsjelighed ved at gemmes i længere
*) Sukker, Melstof, Cellestof og enkelte andre i kemisk Henseende med disse be-
slægtede Stoffer, der med et fcelles Navn kaldes Kulhydrater, gaa i Fodrings-
læren under Navn af „Sukkerstoffer", fordi de alle enten ere eller kunne om-
dannes til Sukker i Fordojelseskanalen.