Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
94 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Tid, hvorfor de friske Klid, som komme Umiddelbart fra Atollen, altid fore- trækkes. At der ved en saadan Hengemmen sknlde foregaa et Svind i selve Nceringsstofindholdet, er der ikke ført noget Bevis for. Den ringere Foder- værdi i gamle Klid maa altsaa være begrundet i Omdannelser, hvorved For- dsjeligheden forringes; men hvori disse Omdannelser bestaa, er ikke endnu blevet oplyst. At det maa være Lastens Indvirkning og de derved fremkaldte Om- dannelser, der forringe Klidenes Næringsværdi, synes ogsaa at fremgaa deraf, at Sædarterne ingenlunde tabe i Fordojelighed ved at henligge i længere Tid i nmalet Tilstand. Gammel, vel bevaret Havre foretrækkes saaledes til lette Heste fremfor nyhsstet Havre, og dette er ikke alene begrundet i Frygten for, at ny Havre mulig kunde være mindre snnd for Hesten; men Erfaringen viser, at selv om Hesten godt taaler ny Havre, saa holder den sig dog mindre kraftig og navnlig mindre livlig end paa gammel Havre, hvilket maa for- modes at staa i Forbindelse med, at den ny Havre enten fordsjes mindre fnldstændigt, eller at dens Næringsstoffer sve en mindre heldig Virkning paa Nerver og Muskler. Der maa altsaa i den gamle, vel lagrede Havre være foregaaet Omdannelser Under Opbevaringen, som have været gunstige enten for Næringsstoffernes Fordsjelse eller for deres Indflydelse paa Er- næringen af Nerve- og Muskelvævet. II. Foderets Sammenfletning. I Almindelighed betegner man LEggehvide, Fedt og Sukkerstoffer som de egentlige Næringsstoffer. Heraf betragtes æggehvidestofferne som den Grnppe, der afgiver Materiale til Dannelsen af de forskellige Væv i Dyrets Legeme, medens Fedt og Sukkerstoffer dels gøre Tjeneste Under Fordøjelsen ved ALggehvidestoffernes Oplosning og Opsugning, dels medvirke ved Vævenes Oplosning og Nydannelse og dels afgive Stof til den Iltnings- virksomhed, der stadig foregaar i Dyrets Legeme, vg som især forhsjes ved alle Mnflelanstrengelser (se foran). Da Fedt og Sukkerstoffer saaledes for en væsentlig Del gøre Tjeneste paa samme Maade, fmtue de ogsaa indenfor visse Grænser erstatte hinanden. I ksdcedende Dyrs Fode er næsten intet Sukkerstof; i planteædende Dyrs Fsde er Sukkeret derimod stærkt frem- trædende, medens der i Regelen kmr findes forholdsvis lidt Fedt. a. Ensidig Fode. Ved Forssg er det godtgjort, at et Dyr ikke i Længden kan leve af et enkelt Næringsstof. Naar man saaledes fodrer en Hund med udelukkende Sukkerstoffer og Vand, viser det sig, at Legemets forflellige Væv svinde stærkt, men dog langsommere, end naar Dyret ingen Fsde faar, og Doden paafslger efter nogen Tids Forlob. Fodrer man