Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Foderets Fordpjellghed, Sammensætning samt Form og Tilberedning.
95
Hunden med udelukkende Fedt og Vand, aftager Legemsvægten ligeledes,
og Dyret afkræftes lidt ester lidt, men meget langsommere end ved fuld-
stændig Sult, naar man ellers kan faa det til at fortære en nogenlunde
rigelig Mængde Fedt. Hunden dsr omsider af Afkræftelse, men uden at
afmagre i nær saa hoj Grad, som naar den sulter. Ved at anvende en
Blanding af Sukkerstoffer og Fedt kan Legemets Fedtmængde stige,
men samtidig svinde de kvælstofholdige Væv, idet den vedvarende Udflillelse
af Urinstof sker paa disses Bekostning. Dyret vil derfor ogsaa afkræftes,
endskont det tilsyneladende bevarer sit Hnld, og Dsden vil paafslge efter
nogen Tids Forlob. Bedst gaar det ved at fodre med udelukkende
dEggehvidestoffer, og naar man kan faa Forssgsdyret til at fortære til-
strækkeligt heraf, kan det lykkes at hindre Svindet i Vævene. Dog virker
en saadan ensidig Erncrringsmaade i hoj Grad svækkende paa Fordojelses-
redflaberne, og Dyret bukker derfor under enten paa Grund af Fordojelses-
sygdomme eller paa Grund af, at der ikke optages tilstrækkelig Næring til
at vedligeholde Livsvirksomheden.
b. Blandet Fode. At Fodringen med et enkelt Næringsstof gav de
nævnte Resultater, kom dog ikke overraskende, da en Sammenligning mellem
Dyrelegemets Sammensætning og Indholdet i de naturlige Næringsmidler
maatte fore til den Slntning, at Fsden for at være virkelig nærende maa
indeholde alle 3 Næringsstoffer eller dog i det mindste Wggehvide og Fedt
eller Wggehvide og Sukker. I hvilket Forhold, de enkelte Næringsstoffer
süllle være til Stede, retter sig dels efter Dyrets Art og Alder, dels
efter Fodens Beflaffenhed. Som Regel synes at gælde, at jo tungere
fordojelig Fodens Wggehvide er, desto ftørre Indhold af Sukker (og Fedt)
kræves der.
Komælk, som i Sammenligning med de grove Fødemidler er meget let fordojelig,
indeholder kun lidt mere end dobbelt saa stor Mængde Fedt og Sukker tilsammen som
Æggehvide, medens derimod almindeligt Engho indeholder 5—6 Gange saa meget Sukker
(og Fedt) som Æggehvide.
c. Rmingsstofforholdet. Forholdet mellem Mængden af Mggehvide-
stoffer paa den ene Side og Mængden af Fedt og Sukker paa den anden
Side betegner man som Nceringsstofforholdet. Hermed menes dog ikke
det ligefremme Mængdeforhold, men man gaar ud fra, at Fedtstofferne have
2^2 Gang saa stor Næringsværdi som Sukkerstofferne, hvilket omtrent vil
svare til Forstellen i Indholdet af Kulstof og Brint (je Fodnoten S. 85).
I jævnt godt Engho af Sammensætning: 9.7 % Æggehvide, 2.5 % Fedt og 67.7 %
Kulhydrater, hvoraf fordøjeligt henholdsvis 5.4 %, 1 % og 41 %, vil Næringsstofforholdet
altsaa være at beregne paa folgende Maade:
2z x 1 + 41 8