Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Foderets Fordpjelighed, Sainmenscrtning samt Form og Tilberedning. 97 Overskud af Wggehvidestoffer vil i Regelen virke fremmende paa Stofskiftet, men der vil ved en saadan Sammensætning af Foderet gaa en Del Wggehvide til Spilde, idet kun den lettest fordsjelige Del kommer til Nytte. Naar man saaledes giver Malkekoer et rigeligt Foder, bestaaende af Oliekager, Klid, Sæd, Roer, Ho og Halm, og den hele Blanding inde- holder Overstud af ALggehvide, saa vil en stor Del af LEggehviden i det grove Foder gaa ubenyttet bort, fordi den lettere fordsjelige dEggehvide i Roerne og Kraftfoderet fsrst kommer til Anvendelse. Er derimod hele JEggehvideindholdet let fordsjeligt, som f. Eks. i nng, saftig Klsver, kan Overskuddet fremkalde alvorlige Fordojelseslidelser (Trommesyge hos Kvæget og Forstoppelse hos Hesten). Overstud af Mggehvide kan være af Betydning i alle Tilfælde, hvor Fodringen har en stor Produktion til Formaal, og det hvad enten der er Tale om Muskelkraft, Mælk eller Kod og Fedt. Det er en gammel Erfaring, at naar man vil gore Hesten kraftig og udholdende, er et Tilskud af Bælg- sæd et af de bedste Midler, man kan anvende, og Bcelgsceden udmærker sig netop ved et betydeligt Overskud af ZEggehvide. Virkningen af denne Fodringsmaade er, at Hesten bliver „tør" og muskelstærk, naar den blot samtidig bruges stærkt. Overstud af Wggehvide i Foderet kan ogsaa bruges med Fordel ved Fedning af Kreaturer, især i det Tidsrum, da Fedningen skal drives rastest fremad. At Overskud af Mggehvide kan have saa helt modsatte Virkninger, at man ved Hjælp heraf baade kan fremkalde den tone og muflelstcerke Bygning hos Hesten og den betydelige Tilvækst i Vævene hos Fededyret, maa nærmest forklares ved den forflellige Maade, hvorpaa Dyrene bruges. Det Dyr, som fedes, holdes i saa fuldstændig Ro som muligt, medens derimod Hesten under Arbejdet har sine Mustler i stadig Bevægelse. At hele Ernæringsvirksomheden paavirkes af Brugsmaaden, fremgaar tydeligt deraf, at det meget godt lader sig gsre at fede en Hest paa det samme æggehviderige Foder, som under det strenge Arbejde gsr den tsr og muflelstcerk. Dertil kræves nemlig blot, at man holder Hesten i Ro og samtidig sorger for at holde dens Fordojelse i Orden. Heraf forstaas let, at man aldrig kan gsre en Hest kraftig ved stærk Fodring, med- mindre den samtidig bruges stærkt. Ogsaa til Malkekoen vil et Overstnd af Mggehvide i Foderet kunne være fordelagtigt. Man har ment, at et saadant Foder flulde knnne være Middel til at frembringe federe Mælk; men det synes noget tvivlsomt, om dette gælder i en saadan Grad, at det vil kunne blive af praktisk Betydning. Derimod kan et Overskud af ZEggehvide forhoje Mælkeudbyttet, hvilket i den nyeste Tid er blevet bekræftet ved Forsogene med at give Malkekoer Oliekager i Stedet for Klid og Korn. Overskud af Sukkerstoffer optages lettere under Fordsjelsen end