Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

98 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Oversklld af JEggehvide. Sukkerets Virkning paa Stofstiftet kan nærmest betegnes ved, at det fremkalder en tyndere, mere vandholdig Tilstand af Blodet, i Modsætning til det tykke, stofrige Blod, som dannes under Ind- flydelsen af æggehviderig Fode. Derfor foregaa alle Udflillelser let, naar Foden indeholder Overflud af let fordsjeligt Sukker, og dette viser sig ogsaa derved, at Fordojelseskirtlerne Udskille deres Bædsker i rigelig Mængde, hvorfor den sukkerige Fode betegnes som affsrende. Overflud af Sukker nedstemmer Livsvirksomheden og er derfor paa sin Plads, hvor det gælder om at be- grænse Stofomsætningen til det mindst mulige, altsaa i alle Tilfælde, hvor der ikke er Tale om egentlig Produktion, samt under Fedtdannelsen ved den fremflredne Fedning. Overskud af Fedt over i Regelen kun ringe Indflydelse paa Stof- fliftets Retning, fordi det som oftest g aar bort med Godningen. I flydende Tilstand kan det fremkalde Forstyrrelser i Fordsjelsesvirksomheden paa Grand af, at der da hyppig frigsres en ikke ringe Mængde fede Syrer, der bevirke en for stærk Pirring af Tarmenes Slimhinde. At Overskud af Fedt Under visse Forhold skillde kunne forøge Indholdet af Fedt i Koens Mælk, har- man tidligere anset for afgjort, men det er ikke hidtil bevist gennem lige- fremme Forssg. III. Foderets Form og Tilberedning. a. Næringsstoffernes smegne Tilstand over ikke ringe Indflydelse paa Livsvirksomheden. Hesten taoler f. Eks. ikke godt, at Næringsstofferne ere nndergaaede kemifle Omdannelser før Optagelsen. Gæret Foder er saa- ledes ligefrem skadeligt for lette Heste, og selv Omdannelser af meget ringe Omfang kmme virke uheldigt. Heri maa man ssge Forklaringen til, at gruttet Sæd ikke er noget heldigt Foder for Heste; thi naar Sæden henligger i malet Tilstand, vil der ved Luftens Indvirkning frem- komme Omdannelser, som vel uden mindste Ulempe taales af Kvæg og Svin, men som derimod ere af saa indgribende Betydning for dm lette Hest, at det viser sig umnligt at bevare dens Livlighed og Kraft ved en saadan Fodrings- maade. I Modsætning hertil er det en vel kendt Erfaring, at tor og vægtig Havre i hel Tilstand sver en særdeles heldig Indvirkning paa Hestens Mufller og Nerver, og Havren kan næppe helt erstattes af noget andet Kraftfoder. Dog gælder dette fim for lette Heste, hvor der stilles saa store Krav til livlig Spænding i Mnsklerne. At ALggehvidestoffernes særegne Tilstand kan indvirke paa Be- skaffenheden af de Væv, de bidrage til at danne, er især bekendt fra Svinets Fodring. Medens det ved de Fjord'ske Forjog har vist sig, at Byg og Rug stedse have givet Flæsk af fast Beskaffenhed, saa have derimod Majs,