Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Foderets Ford^jelighed, Sammensætning samt Form og Tilberedning. 99 Rugklid og nogle af Oliekagerne givet lsst Flæsk. Men at dette ikke beror paa det enkelte Foderstof alene, synes at fremgaa deraf, at Solsikke- og Hampekager sammen med Mælk have givet lsst Flæsk, medens de samme Oliekager have givet fast Flæsk, naar de anvendtes sammen med Valle. At det maa være Foderets JEggehvidestoffer, der have den væsentligste Ind- flydelse paa Beskaffenheden af de Under Fedningen dannede Væv, maa anses for givet, da det kan betragtes som bevist, at Wggehvidestofferne ikke blot danne de egentlige Væv i Dyrets Legeme, men vgsaa ere en af de væsentligste Kilder til Fedtdannelsen i Legemet (fe S. 85). b. Foderets Tilberedning. Ved denne kan der dels tages Sigte paa at lette Fodens Optagelse, dels paa at gore den lettere fordsjelig. Naar Halmen skæres i Hakkelse, Oliekagerne knuses, Roerne hakkes eller raspes, saa vil Optagelsen af disse forstellige Foderstoffer foregaa lettere. Grutning af Sæden vil ikke blot være af Betydning derved, at den letter Tygningen, men den vil ogsaa gore det muligt, at Næringsstofferne kunne udnyttes filldstændigere. Ved en Udblodning af det tørre Foder har man ment, at baade Optagelsen og Fordojelsen flnlde lettes, men det er ikke usandsynligt, at en saadan Udblodning kan skade Fordsjelsen. Forssg have nemlig vist, at Spytafsondringen staar i temmelig noje Forhold til Foderets Fordojelig- hed, og idet man ved Kunst soger at formindfle Spytafsondringen, kommer man paa Grund heraf MUligvis til at modvirke Djemedet med Opblødningen af Foderet. Kogning af Foderet blev for en Mennestealder siden temmelig stærkt anbefalet. Den kan ogsaa ofte anvendes med Fordel ved Svinets Fodring, medens den ved Kvægets Fodring er uden synderlig Betydning. Hvis Foderet væsentlig bestaar af Roer og Kraftfoder, vil Kogningen være over- flsdig, fordi disse Foderstoffer ere saa let fordojelige, at der ikke kan ventes stsrre Udbytte heraf ved en saadan Tilberedning, end der naas ved at bruge samme Foderstoffer i raa Tilstand. Dog mene adstillige Landmænd, at Kogning af Sæd (især Rug og Byg) ogsaa flnlde give denne forhsjet Værdi som Kraftfoder, hvilket da maatte forklares ved, at Melstofset bliver lettere fordsjeligt. Det grove Foder, og da navnlig Halmen, vilde vinde mest ved Kogningen; men i de Tilfælde, hvor Halmen danner Hovedfoderet, stilles der saa ringe Fordringer til Stofomsætningen, at det, der vilde vindes ved en Kogning, langtfra vilde opveje Udgifterne herved. Gæring af Foderet ved Selvophedning har ogsaa været meget anbefalet, men dette var navnlig, inden man endnu var kommen ind paa at brUge Oliekager og Roer i stsrre Mængde. Saa længe man foruden Hs og Halm kim brugte et lille Tilflud af et Par Pd. gruttet Sæd, havde en saadan Gæring de bedste Betingelser- for at blive lonnende. Denne Tilberedningsmaade har dog aldrig haft nogen almindelig Udbredelse, dels fordi den kræver megen Paapassenhed, Landmandsbogen IV. 7