Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
100 Husdyrenes Erncering og Pleje. naar man skal Undgaa Surhed i Foderet, dels fordi man har næret Frygt for, at det gærede Foder i Længden skulde sve en svækkende Virkning paa Dyrenes Fordojelse. Mest Anvendelse er der for gæret Foder til Svin, og her er Faren for uheldige Virkninger ogsaa kun ringe. C. Husdyrenes Næringsmidler. Ved Forstander A. Svendsen. I. Vand. Endskont man sædvanlig ikke regner Vandet til de egentlige Nærings- midler, saa er det dog sikkert nok, at det er lige saa vigtigt for Ernæringen som de faste Fsdemidler. Vandet udgor Hovedmassen af Dyrets Legeme, idet det baade er Bestanddel af alle Væv og tillige tjener som Oplosnings- middel i alle Vædfler; desnden gør det Tjeneste som Middel til at befordre alle de faste Stoffer omkring i Legemet, og da Vandet tillige indeholder for- flellige for Dyret vigtige uorganiske Næringsstoffer (je nedenfor), kan man med Berettigelse kalde Vandet for et Næringsmiddel (se S. 74 og 75). De ftørre Pattedyr optage derfor ogsaa en betydelig Masse Vand. Man regner, at en Stud af 1000 Pd. levende Vægt Udstiller 60—70 Pd. Vand i Dsgnet, og denne Udskillelse maa altsaa erstattes gennem en tilsvarende Optagelse af Vand. Malkekoen optager endnu mere Vand, fordi der gennem Mælke- afsondringen sinder en særlig Udflillelse Sted, foruben hvad der folger af den almindelige Livsvirksomhed. Trangen til Optagelse af Vand er stsrst ved tørt Foder. Dog er Foderets Vandindhold ikke alene bestemmende herfor. Kvæget har saaledes ftørre Trang til Optagelse af Vand ved Roe- fodring end ved Anvendelsen af Gronfoder, og dog ere Roerne mere vand- holdige end Græsset eller Grsnfoderet. Den ftørre Trang til Vand ved Optagelsen af Roefoderet formenes at hidrsre fra Omsætningen af den be- tydelige Masse Rorsukker, der indeholdes i Roerne*). Som ydre Kendetegn paa, at Drikkevandet er sundt, maa særlig fremhæves, at det er klart (uden nogen Farve), lugtfrit samt af frisk og behagelig Smag. Selv om Vandet tilsyneladende er godt, kan der dog være væsentlige Mangler ved det; men hvis dette er Tilfældet, vil Vandet ved Henstaaen snart begynde at lugte ilde. Paa den anden Side kan Vandet ogsaa se mindre godt ud, navnlig vise sig uklart ved kort Henstaaen, uden at dette dog behover at være Bevis for, at det er usundt; thi Uklarheden kan *) At sukkerrig, saftig (vandholdig) Fode kan foranledige Torst, er en bekendt Sag. Naar man har spist „sod Suppe", trænger man nemlig sædvanlig til et Glas Vand. Udg.