Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Husdyrenes Erncering og Pleje.
naar man skal Undgaa Surhed i Foderet, dels fordi man har næret Frygt
for, at det gærede Foder i Længden skulde sve en svækkende Virkning paa
Dyrenes Fordojelse. Mest Anvendelse er der for gæret Foder til Svin, og
her er Faren for uheldige Virkninger ogsaa kun ringe.
C. Husdyrenes Næringsmidler.
Ved Forstander A. Svendsen.
I. Vand.
Endskont man sædvanlig ikke regner Vandet til de egentlige Nærings-
midler, saa er det dog sikkert nok, at det er lige saa vigtigt for Ernæringen
som de faste Fsdemidler. Vandet udgor Hovedmassen af Dyrets Legeme,
idet det baade er Bestanddel af alle Væv og tillige tjener som Oplosnings-
middel i alle Vædfler; desnden gør det Tjeneste som Middel til at befordre
alle de faste Stoffer omkring i Legemet, og da Vandet tillige indeholder for-
flellige for Dyret vigtige uorganiske Næringsstoffer (je nedenfor), kan man
med Berettigelse kalde Vandet for et Næringsmiddel (se S. 74 og 75). De
ftørre Pattedyr optage derfor ogsaa en betydelig Masse Vand. Man regner,
at en Stud af 1000 Pd. levende Vægt Udstiller 60—70 Pd. Vand i Dsgnet,
og denne Udskillelse maa altsaa erstattes gennem en tilsvarende Optagelse af
Vand. Malkekoen optager endnu mere Vand, fordi der gennem Mælke-
afsondringen sinder en særlig Udflillelse Sted, foruben hvad der folger af
den almindelige Livsvirksomhed. Trangen til Optagelse af Vand er stsrst
ved tørt Foder. Dog er Foderets Vandindhold ikke alene bestemmende
herfor. Kvæget har saaledes ftørre Trang til Optagelse af Vand ved Roe-
fodring end ved Anvendelsen af Gronfoder, og dog ere Roerne mere vand-
holdige end Græsset eller Grsnfoderet. Den ftørre Trang til Vand ved
Optagelsen af Roefoderet formenes at hidrsre fra Omsætningen af den be-
tydelige Masse Rorsukker, der indeholdes i Roerne*).
Som ydre Kendetegn paa, at Drikkevandet er sundt, maa særlig
fremhæves, at det er klart (uden nogen Farve), lugtfrit samt af frisk og
behagelig Smag. Selv om Vandet tilsyneladende er godt, kan der dog
være væsentlige Mangler ved det; men hvis dette er Tilfældet, vil Vandet
ved Henstaaen snart begynde at lugte ilde. Paa den anden Side kan Vandet
ogsaa se mindre godt ud, navnlig vise sig uklart ved kort Henstaaen, uden at
dette dog behover at være Bevis for, at det er usundt; thi Uklarheden kan
*) At sukkerrig, saftig (vandholdig) Fode kan foranledige Torst, er en bekendt Sag.
Naar man har spist „sod Suppe", trænger man nemlig sædvanlig til et Glas Vand.
Udg.