Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Husdyrenes Næringsmidlet,
101
stamme fra, at det indeholder lidt kulsurt Jærnilte, som under Luftens
Indvirkning Udstiller sig. Vandets Indhold af Kogsalt (og til Dels kulsur
Kalk) gør Tjeneste som Næring, og kun naar der er ftørre Mængder heraf,
kan disse Stoffer betegnes som fladelige. Kogsaltmængden vil sjældent over-
stige de normale Grænser, naar Vandbeholdningen ikke har Tillob af Hav-
vand. Hyppigere vil der være utilstrækkeligt Kogsalt, navnlig i saadanne
Tilfælde, hvor Vandbeholdningen (som i Damme og Mergelgrave) har Tillob
ved Tsbrild af smeltet Sne. I saadant Vand er næsten intet Kogsalt,
hvorfor det kan være heldigt at erstatte denne Mangel ved at sætte Salt til
Foderet. Af kulsur Kalk og Magnesia kan der være saa rigeligt i
Vandet, at dette bliver „haardt"; Optagelsen af Haardt Vand kan vanskelig-
gsre Fordsjelsen af IEggehvidestofserne. De værste Ulemper kunne dog
hindres ved at lade saadant Vand staa Udsat for Luftens Paavirkning i
nogen Tid, for det bruges.
Brsndvand og Kildevand anses i Almindelighed for det frifleste
og sUndeste Vand. Det er ksligt om Sommeren og bliver ikke helt iskoldt
om Vinteren, men det er ofte noget Haardt. I Bronde kan Vandet ikke
sjældent forurenes ved Tillob gennem Jordlagene, og jo mindre livlig Til-
strsmningen af GrUndvand er, desto farligere blive saadanne Tillob.
I Brsnde, som gaa ned til stærkt vandfsrende Lag, er Faren mindre, da
Tilstrømningen af friskt Vand her er saa rigelig. Rindende Vand er til-
trækkende for alle Husdyr, men er naturligvis ofte mindre rent end Brsnd-
vand. Vand i Mergelgrave og Damme kan være sundt, naar det blot
ikke har Tillsb fra Mo-ddmgsteder,^fra nylig godede Marker eller forurenes
paa anden Maade. At det er plumret af Lerbunden, synes ikke at gøre det
usmageligt; thi baade Heste og Kvæg drikke saadant Vand med synligt Vel-
behag. Mosevand er næsten altid usundt, og det samme gælder Brak-
vand fra Strandenge.
II. Foderstofferne.
Gennem disse tilfsres Dyret de egentlige Næringsstoffer: Mggehvide-,
Fedt- og Sukkerstoffer samt desuden den væsentligste Del af de uorganifle
Stoffer. Man kan stelne mellem naturlige og kunstige Foderstoffer, men
Grænsen kan dog ikke drages skarpt. De forflellige Slags Rodfrugter maa
saaledes nærmest regnes til de kunstige Foderstoffer, idet de baade ved deres
Sammensætning og ved Næringsstoffernes særegne Tilstand fjerne sig ikke
ubetydeligt fra Græs (eller Grsnfoder), hvormed de ellers paa Grund af
deres Saftighed nærmest maatte sammenlignes.
a. Mcell. Mælken af de forflellige Husdyr er af temmelig vekslende
Sammensætning. Dette er især bekendt fra Undersogelser af Komælken.