Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Husdyrenes Næringsmidlet, 101 stamme fra, at det indeholder lidt kulsurt Jærnilte, som under Luftens Indvirkning Udstiller sig. Vandets Indhold af Kogsalt (og til Dels kulsur Kalk) gør Tjeneste som Næring, og kun naar der er ftørre Mængder heraf, kan disse Stoffer betegnes som fladelige. Kogsaltmængden vil sjældent over- stige de normale Grænser, naar Vandbeholdningen ikke har Tillob af Hav- vand. Hyppigere vil der være utilstrækkeligt Kogsalt, navnlig i saadanne Tilfælde, hvor Vandbeholdningen (som i Damme og Mergelgrave) har Tillob ved Tsbrild af smeltet Sne. I saadant Vand er næsten intet Kogsalt, hvorfor det kan være heldigt at erstatte denne Mangel ved at sætte Salt til Foderet. Af kulsur Kalk og Magnesia kan der være saa rigeligt i Vandet, at dette bliver „haardt"; Optagelsen af Haardt Vand kan vanskelig- gsre Fordsjelsen af IEggehvidestofserne. De værste Ulemper kunne dog hindres ved at lade saadant Vand staa Udsat for Luftens Paavirkning i nogen Tid, for det bruges. Brsndvand og Kildevand anses i Almindelighed for det frifleste og sUndeste Vand. Det er ksligt om Sommeren og bliver ikke helt iskoldt om Vinteren, men det er ofte noget Haardt. I Bronde kan Vandet ikke sjældent forurenes ved Tillob gennem Jordlagene, og jo mindre livlig Til- strsmningen af GrUndvand er, desto farligere blive saadanne Tillob. I Brsnde, som gaa ned til stærkt vandfsrende Lag, er Faren mindre, da Tilstrømningen af friskt Vand her er saa rigelig. Rindende Vand er til- trækkende for alle Husdyr, men er naturligvis ofte mindre rent end Brsnd- vand. Vand i Mergelgrave og Damme kan være sundt, naar det blot ikke har Tillsb fra Mo-ddmgsteder,^fra nylig godede Marker eller forurenes paa anden Maade. At det er plumret af Lerbunden, synes ikke at gøre det usmageligt; thi baade Heste og Kvæg drikke saadant Vand med synligt Vel- behag. Mosevand er næsten altid usundt, og det samme gælder Brak- vand fra Strandenge. II. Foderstofferne. Gennem disse tilfsres Dyret de egentlige Næringsstoffer: Mggehvide-, Fedt- og Sukkerstoffer samt desuden den væsentligste Del af de uorganifle Stoffer. Man kan stelne mellem naturlige og kunstige Foderstoffer, men Grænsen kan dog ikke drages skarpt. De forflellige Slags Rodfrugter maa saaledes nærmest regnes til de kunstige Foderstoffer, idet de baade ved deres Sammensætning og ved Næringsstoffernes særegne Tilstand fjerne sig ikke ubetydeligt fra Græs (eller Grsnfoder), hvormed de ellers paa Grund af deres Saftighed nærmest maatte sammenlignes. a. Mcell. Mælken af de forflellige Husdyr er af temmelig vekslende Sammensætning. Dette er især bekendt fra Undersogelser af Komælken.