Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

102 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Som egentligt Foderstof er det ogsaa kun denne, der spiller nogen Rolle, idet det væsentlig fim er Komælk, der anvendes ved kimstigt Opdræt. Af Analyserne (se S. 90) vil det stormes, at naar Komælk f. Eks. skal anvendes til Fsl, saa kan den ikke i ublandet Tilstand træde i Hoppemælkens Sted, og da der hos spæde Dyr altid er mest Fare ved Overfyldning, maa Ko- mælken spædes med Vand, og hvis man tillige anvender en Tilsætning af Sukker, saa vil man kunne tilvejebringe en Blanding, der temmelig godt vil kunne svare til Hoppemælkens Sammensætning. Mælken er et fortrinligt Næringsmiddel baade ved sit Indhold og ved sin Fordsjelighed, hvorfor det ogsaa viser sig, at Dyr i den spæde Alder, som faa alt, hvad de kunne op- tage heraf, trives fortræffeligt. Men da der sædvanlig kun er Tale om at anvende Komælk som Fsdemiddel, er Mælk altid et kostbart Foder paa Grnnd af dens betydelige Værdi for Prodnktionen af Smsr og Ost. Den anvendes derfor ikke i ftørre Udstrækning, medmindre det gælder om at drive Dyret saa stærkt som muligt under Udviklingen; thi i dette Tilfælde viser Mælken sig at være bedre end alt andet. b. Grces- og Gronfoder. 1. Naturlige Grusgange. Græsset er det naturlige Næringsmiddel for de ftørre Huspattedyr. Det indeholder alle de Næringsstoffer, den dyriske Livsvirksomhed kræver, og disse Stoffer ere til Stede i det naturlige ind- byrdes Mængdeforhold. Dog er der i denne Henseende betydelig For- skel, naar man sammenligner Græsset i den fede Marsk med Græsset paa den magre og sure Engbund. At Marskgræsset afgiver en særdeles kraftig Næring, kan skonnes deraf, nt Fedning af Kvæg (og Faar) kan drives til et temmelig hsjt Trin paa' saadant Græs. Under almindelige Forhold er det derimod fint en kort Tid, at Græsset er saa kraftigt, at det kan staa Maal med et rigeligt Kraftfoder i Forbindelse med Roer. Koer, som ere fodrede stærkt paa Stald, tabe sig derfor næsten altid, naar de komme paa Grces, selv om Græsset er af meget god Bestaffenhed. En Sammenligning mellem Græs, kort før Blomstringen, og Grces, passende til Afgræsnings), viser, at Nceringsstofforholdet forandrer sig under den fremadskridende Udvikling (se Analysen af Græs kort for Blomstringen, Græs til Afgræsning og Marskgræs). Græssets Værdi bestemmes væsentlig af Jordbunden og de klimatiske Forhold. Den frugtbare Jordbmld vil Under for ovrigt lige Forhold give det bedste Græs; men Frugtbarheden er ikke blot bestemt af det tilstedeværende Indhold af Plantencering. En sur Bund vil, selv om den af Naturen er nok saa frugtbar, aldrig give godt Grces; men naar Surheden fjernes, vil det efterhaanden blive de bedste Græsser, der komme ') Her og i det folgende henvises til den S. 86—90 givne Tabel.