Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrenes Næringsmidler. 103 til at danne Græstæppet. Paa den frugtbareste, naturlige Græsbnnd, saa- ledes som den findes i Marsten og paa enkelte Enge af særlig god Bestaffen- hed, forekomme især Rævehale, Svingel, Rapgræs og Rajgræs; ogsaa Hundegræs og Rottehale ere gode Græsser. Ved Anlæg af kunstige Græsmarker kan det til en vis Grad lykkes at faa de samme Græsser frem; men de holde sig kun, saa længe Jordbimden ved Vanding eller ved Tilforsel af Godning bevares i en saadan Kraft, at den i Frugt- barhed svarer til den naturlige Jordbund, hvorpaa disse Græsser hore hjemme. I det naturlige Græstæppe findes indblandet en Mængde Planter, som ikke hsre til Græsfamilien. En Del af disse kan for- hsje Græssets Værdi, f. Eks. Hvidklover, som ofte findes i stor Mængde paa Marskgræsgange. Men det storste Antal af de saaledes ind- blandede Planter forringer Græssets Værdi og er saaledes at betragte som Ukrudt. Dette gælder ikke blot Halvgræsserne, hvoraf der navnlig paa fugtige Engpletter kan være en Del, men ogsaa en Mængde andre Planter, som: Tidsel, Skræppe, Bynke, Vejbred, Mcelkebotte, Ra- nunkel, Rollike, Mynte o. m. a. (je Anmærkning S. 75 og 76). Det er en almindelig Erfaring i Græsegne, at Afgræsning, navnlig ved losgaaende Kvæg, bidrager til at gore Græsbunden tættere, medens Græsset ved at slaas det ene Aar efter det andet stadig taber i Tæthed, medmindre Grcesbunden vandes eller holdes i Kraft ved Tilfsrsel af Godning. Dette ligger rimeligvis i, at der ved Afgræsningen fremtvinges flere Rodskud, idet Græsset aldrig saar Lov at vokse i Hsjden; derved er Jorden bedre dækket, saa den kan holde paa Fugtigheden, hvilket atter befordrer Udviklingen af Planternes Rodnet. Naar Engen derimod slaas hvert Aar og som Regel forst, efter at Græsset er i Blomst, saa vil den Stilb, der staar tilbage, let ildtorres, hvorved adflillige Planter visne, og andre hemmes i Væksten. Dette er meget isjnefaldmde i Marsten, idet den Del af Engene, der i umindelige Tider har været brugt til Afgræsning, holder sig tæt og busiet i Bunden, medens de Enge, der i en længere Aarrcekke have været slaaede, ere tilbojelige til at blive aabne i Bunden, især naar de ikke af og til komme under Vand paa heldige Tidspunkter. 2. Kunstige Græsmarker. I disse, der danne et fast Led i Sædskiftet, bruges foruden forskellige Græsarter ogsaa nogle Kloverarter og andre Bælgplanter. I Sammensætning adstille disse sig fra Græsserne ved et ftørre Indhold af Mggehvide; den samlede Næringsstofmamgde er dog ikke saa stor som i Græsserne, fordi Bælgplanterne indeholde mere Vand. God, saftig Klsver vil nærmest svare til Marstgræs, men vil dog ikke kunne staa Maal hermed, fordi det er i saa kort Tid, Kloveren afgiver en