Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

104 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Græsning, der i Indhold svarer til den S. 86 meddelte Analyse. Saa længe Kloveren er rigtig saftig, virker den drivende paa Stofstiftet, hvorfor Malkekoen ogsaa giver mere Mælk, naar den kommer fra Græs paa Klover. 3. Gronfoderplanter. Foruden Afgroden fra Enge og Græsmarker benytter man som Grsnfoder en Række forskellige Planter, som ved deres saftige Beskaffenhed egne sig godt som Fodermidler, og som tillige ved Dyrk- ning kunne give en betydelig Masse. Vikkehavre er et meget værdifuldt Grsnfoder og foretrækkes derfor overalt, hvor Vikkerne ville trives. Naar Vikker udgsre Hovedmassen, ville de i Fodervcerdi knnne nærme sig Klover, men som oftest staa de tilbage for Klover, fordi den indblandede Havre er af ringere Værdi end Bælgplanterne. De virke noget ensidigt og bor derfor ikke anvendes Uden Tilskud af tsrt Foder. Spergel og Boghvede brnges især i magre og sandede Egne. Spergelen roses for sin gode Indflydelse paa Mælkeudbyttet, naar den an- vendes til Malkekoer. Boghveden, især Sslvboghveden, giver ftørre Masse, men er næppe saa sundt et Grsnfoder som Spergel. RU g brnges som Grsnfoder i Foraarstiden, men det er kun en ganske kort Tid, den kan gøre Tjeneste, og Meningerne om, hvorvidt det betaler sig at dyrke Rug til dette Brng, ere meget delte. Raps og gul Sennep anvendes baade til Afgræsning og paa Stald. Paa Grund af deres Indhold af skarpe Stoffer kunne de dog kun anvendes i mindre Mængde, da de begge virke stærkt affsrende; og til Malkekoer maa Mængden ogsaa begrænses af Hensyn til dm fladelige Indflydelse, de knnne have paa Mælken. 30—40 Pd. daglig er det hsjeste, det vil være mådeligt at give Malkekoer. Lucerne anbefales stærkt som Grsnfoder til Malkekoer. Indholdet af LEggehvidestoffer er meget hsjt, og Lucernen har desuden særlig Værdi derved, at den kan give Grsnfoder baade tidlig paa Sommeren og temmelig sent paa Efteraaret. Den ædes gerne af Kvæget og roses for at have god Indflydelse paa Mælkeafsondringen. Majs har været dyrket enkelte Steder her i Landet til Grsnfoder i Efteraarstiden, og den kan navnlig gøre Tjeneste i sidste Halvdel af Sep- tember. Den Udmærker sig ved sit store Indhold af let fordsjeligt Snkker og passer derfor godt som Tilstud ved Siden af et æggehviderigt Kraftfoder. Hvis Majsen ved rigelig Gsdning er vokset stærkt til, kan man ikke med Fordel anvende mere end 25—30 Pd. daglig til Malkekoer. Af Roebladene bsr som Regel kun benyttes Gnlerodstoppen. Den har betydelig Næringsværdi og er stlldkommen Uskadelig, hvad derimod ikke kan siges om Toppen af Rnnkelroer, Rutabaga og Tnrnips. 4. Presset Grsnfoder (Ensilage). Opbevaring af Grsnfoder til