Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrenes Næringsmidler. 105 Anvendelse ved Vinterfodringen kan fle ved stærk Sammenpresning, og hertil kunne bruges alle Arter af Grsnfoder. Hvad enten Presningen ster i en muret Beholder eller i Stak, vil der altid være en Del ved Siderne, som fordcerves, fordi Luften ikke kan holdes helt ude. Det fordærvede Lag maa bortskæres saa fuldstændigt som muligt, og navnlig maa man være noje- regnende med, at saadant fordærvet Foder ikke gives til drægtige Dyr. Hvorvidt det pressede Gronfoder er godt til Malkekoer, er der endnu kun ringe Erfaring for. Derimod kan det være særdeles brugbart tit Ungkvæg og til Svin. At erstatte Hoet med presset Grønfoder vil næppe lønne sig, dels fordi godt Hs er et meget værdifuldt Foder, dels fordi Tabet af Næringsstoffer rimeligvis som Regel vil være stsrre i det pressede Grsn- foder end ved Græssets Omdannelse til Hs. Dertil kommer, at Roerne som saftigt Foder ville være af langt stsrre Værdi ved Vinterfodringen end saadant overgemt Grsnfoder, og det saavel til Kvæg og Faar som til Svin og til Dels til Heste. Dog vil der ofte kunne være Fordel ved at nedsylte Efterslætten fra Klsvermarker og Enge, og ligeledes hvad man har til overs af egentligt Grsnfoder i Sommertiden. c. Rodfrugter. De forskellige Fodermidler, der indbefattes under dette Navn, have alle det til fælles, at de ere meget saftige og forholdsvis rige paa Sukkerstoffer. De ere tillige overordentlig let for bøjelige og staa i den Henseende endogsaa over det bedste Græs; men de ere fattigere paa JEggehvide end Græsset, og paa Grund af deres temmelig ensidige Sammensætning faa de fsrst deres fulde Værdi ved at opfodres sammen med æggehviderige Fodermidler. Rodfrugter kunne anvendes med Fordel baade til Kvæg, Faar, Svin og Heste. Stsrst Betydning have de dog maaste ved Fedning af Kvæg og Faar, og det er ingen Overdrivelse, naar erfarne Federe paastaa, at et stort Roesoder er en as Hovedbetingelserne for at faa Fedningen til at svare Regning. Grunden hertil maa til Dels soges i, at Rodfrugterne ere saa let fordøjelige, at næsten hele Næringsindholdet kommer til Nhtte; men dernæst virke de ogsaa i hsj Grad fremmende paa hele 'stofskiftet og gøre det muligt, at der kan omsættes en stsrre Mængde af ZEggehviden i det ovrige Foder. Rodfrugternes gunstige Indvirkning paa LEdelysten er ogsaa af stor Betydning; thi under den stedse tiltagende Fedme svækkes Appetitten, saa at det ofte kan knibe med at faa Dyrene til at fortære Foderet med Lyst. Ogsaa som Foder til Malkekoer ere Roerne af stor Betydning. Naar de gives i stsrre Mængde, ville de sve en lignende Virkning som det saftige Græs i Forsommeren; og det er velbekendt, at dette i betydelig Grad kan indvirke paa Mcelkeafsondringen. Men det maa ikke overses, at Græsset kun viser denne gode Virkning, naar det udgor Hovedmassen af den optagne Næring, og ganske paa samme Maade gaar