Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-— ’'■•T-_____............................................................................................................................................................................................................................................../ -' -_________________________________________ _______________________________________________________________ ________________________________________________________________________
10v Husdyrenes Eriicrriiig og Pleje.
det med Rodfrugterne: at disse forst vise deres drivende Virkning paa
Mælkeafsondringen, naar de opfodres i saa store Mængder, at de kunne siges
at ndgsre en Hovedbestanddel af Foderet. —, Til Ungkvæg og Kalve
ere Rodfrugterne ligeledes af stort Værd. Ved Hjælp heraf kunne
Dyrene bringes til at vokse saa hnrtigt, at de tidligere end ellers kunne
naa den Stsrrelse, man onster. Dette er især af Betydning ved Opdræt
af Kvæg og Faar til Fedning; men ogsaa for Malkekvægets Vedkommende
kan det faa Betydning.
Hovedmassen af de kvælstofholdige Stoffer i Rodfrugter er
Amidforbindelser, Salpetersyre og andre lavere Kvælstofforbin-
delser. Rnnkelroer kan man som Regel ikke regne mere end 1/z as
Kvælstoffet som æggehvidestoffer, og Mængden af disse kan endog gaa ned
til y5 af hele Kvælstofindholdet. Det er rimeligvis i det store Indhold af
lavere Kvælstofforbindelser, man maa soge Granden til, at RodfrUgterne
have en saa afforende Virkning, og i denne Henseende ligne de det fine og
saftige Foraarsgrces, der ogsaa udmærker sig ved betydeligt Indhold af
Amidforbindelser. Det vilde derfor næppe være rigtigt at betragte disse
Stoffers Tilstedeværelse som en Forringelse af Næringsværdien. Snarere
maa man vel sige, at de ere Tegn paa en Tilstand as Næringsstofferne, som
gjsr disse fortrinlig skikkede til at tjene en meget livlig Omsætning i Dyrets
Legeme (se Fodnoten S. 85).
RodfrUgterne maa helst opfodres i raspet Tilstand og blandes
med Kraftfoderet. I Almindelighed anvendes de i hel Tilstand, men det
er sandsynligt, at det samlede Foder faar en hsjere Næringsværdi, naar
Rodfrugterne gives i raspet Tilstand; thi kun paa denne Maade kunne de
blandes med det øvrige Foder, og kun derved ville Rodfrugternes store
Sukkerindhold komme til at sve sin fulde Virkning. Forsog med Turnips
have ogsaa vift, at det hele Foder udnyttes bedst, naar Turnipsen raspes og
blandes med Kraftfoderet for Opfodringen; men det har tillige vist sig, at
det er Blandingen, der er det væsentlige, idet flaarne Turnips, opfodrede
for sig, gav et langt mindre Udbytte end raspede Tnrnips, blandede med
det vorige Foder. Det er det nemmeste at bruge Roerne hele, men det er
W sandsynligt, at Arbejdet med Rodfrugternes Findeling og Blanding med
det ovrige Foder vil lonne sig særdeles godt. For at nndgaa Tab af Roe-
saft kan man brede et Lag Hakkelse Under Maflinen, for Raspningen begynder.
1. Rnnkelroer ere navnlig et fortrinligt Foder til Malkekoer oa
der kan anvendes indtil 80-90 Pd., naar man blot sorger for, at det
ovrige Foder er saaledes sammensat, at Koens Fordojelse holdes i Orden.
I Malkekoens Foderblanding kunne 10 Pd. Rnnkelroer erstatte 1 Pd. Kraft-
foder. Ved Fedning kan til voksne Kreaturer anvendes indtil 100 Pd.
boglig. Rnnkelroer anses dog ikke for at vcere saa gode til dette Brug som
______________________________ _________________ _______