Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
-— ’'■•T-_____............................................................................................................................................................................................................................................../ -' -_________________________________________ _______________________________________________________________ ________________________________________________________________________ 10v Husdyrenes Eriicrriiig og Pleje. det med Rodfrugterne: at disse forst vise deres drivende Virkning paa Mælkeafsondringen, naar de opfodres i saa store Mængder, at de kunne siges at ndgsre en Hovedbestanddel af Foderet. —, Til Ungkvæg og Kalve ere Rodfrugterne ligeledes af stort Værd. Ved Hjælp heraf kunne Dyrene bringes til at vokse saa hnrtigt, at de tidligere end ellers kunne naa den Stsrrelse, man onster. Dette er især af Betydning ved Opdræt af Kvæg og Faar til Fedning; men ogsaa for Malkekvægets Vedkommende kan det faa Betydning. Hovedmassen af de kvælstofholdige Stoffer i Rodfrugter er Amidforbindelser, Salpetersyre og andre lavere Kvælstofforbin- delser. Rnnkelroer kan man som Regel ikke regne mere end 1/z as Kvælstoffet som æggehvidestoffer, og Mængden af disse kan endog gaa ned til y5 af hele Kvælstofindholdet. Det er rimeligvis i det store Indhold af lavere Kvælstofforbindelser, man maa soge Granden til, at RodfrUgterne have en saa afforende Virkning, og i denne Henseende ligne de det fine og saftige Foraarsgrces, der ogsaa udmærker sig ved betydeligt Indhold af Amidforbindelser. Det vilde derfor næppe være rigtigt at betragte disse Stoffers Tilstedeværelse som en Forringelse af Næringsværdien. Snarere maa man vel sige, at de ere Tegn paa en Tilstand as Næringsstofferne, som gjsr disse fortrinlig skikkede til at tjene en meget livlig Omsætning i Dyrets Legeme (se Fodnoten S. 85). RodfrUgterne maa helst opfodres i raspet Tilstand og blandes med Kraftfoderet. I Almindelighed anvendes de i hel Tilstand, men det er sandsynligt, at det samlede Foder faar en hsjere Næringsværdi, naar Rodfrugterne gives i raspet Tilstand; thi kun paa denne Maade kunne de blandes med det øvrige Foder, og kun derved ville Rodfrugternes store Sukkerindhold komme til at sve sin fulde Virkning. Forsog med Turnips have ogsaa vift, at det hele Foder udnyttes bedst, naar Turnipsen raspes og blandes med Kraftfoderet for Opfodringen; men det har tillige vist sig, at det er Blandingen, der er det væsentlige, idet flaarne Turnips, opfodrede for sig, gav et langt mindre Udbytte end raspede Tnrnips, blandede med det vorige Foder. Det er det nemmeste at bruge Roerne hele, men det er W sandsynligt, at Arbejdet med Rodfrugternes Findeling og Blanding med det ovrige Foder vil lonne sig særdeles godt. For at nndgaa Tab af Roe- saft kan man brede et Lag Hakkelse Under Maflinen, for Raspningen begynder. 1. Rnnkelroer ere navnlig et fortrinligt Foder til Malkekoer oa der kan anvendes indtil 80-90 Pd., naar man blot sorger for, at det ovrige Foder er saaledes sammensat, at Koens Fordojelse holdes i Orden. I Malkekoens Foderblanding kunne 10 Pd. Rnnkelroer erstatte 1 Pd. Kraft- foder. Ved Fedning kan til voksne Kreaturer anvendes indtil 100 Pd. boglig. Rnnkelroer anses dog ikke for at vcere saa gode til dette Brug som ______________________________ _________________ _______