Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

iff ' * M 108 Husdyrenes Ernæring og Pleje. ere heldige til Malkekoer, er der kun ringe Erfaring for. Til Fedning ere de meget brngbare. 6. Ho tilberedes navnlig af Græsser og Kloverarter. Ved Græssets Vejring fordamper en stor Del af Vandet i Plantecellerne, og samtidig fore- gaar der tillige en Omdannelse af Melstof til Dekstrin og Druesukker. Denne Omdannelse skyldes en svag Vinaandsgcering, hvorved der dannes forskellige flygtige Stoffer, som give Hset dets ejendommelige Duft. Hsets Næringsværdi er i hsj Grad afhængig af, om denne Vejring er lykkedes ret, samt af, om de flygtige og oplsselige Stoffer ere bevarede, eller de enten ved Udvadskning eller ved alt for stærk Udtsrring ere gaaede tabte, for Hset er indhostet. — Man skelner mellem grønt og brnnt Ho. I det grsnne Ho, som tilberedes udelnkkende ved Lufttsrring (Vejring), er Indholdet af oplsselige Stoffer noget mindre end i brimt Hs, som har gennemgaaet en stærkere Vinaandsgcering. Det brune Hs vil derfor ogsaa som Regel være lettest fordsjeligt og vil ogsaa være nok saa tiltrækkende for Dyrene ved sin stærkt krydrede Lugt. Kloverhset har det storste Indhold af ZEggehvide, men har til Gen- gæld ogsaa det stsrste Indhold af Træstof, hvad naturligvis forringer Vær- dien noget. Dog er det vist med god Grund, at der i Almindelighed til- lægges det stsrre Næringsværdi end Engho, forudsat at Kloverhset er godt hostet; thi under uheldige Forhold taber det let mere end Enghset, fordi Klsverens Blade og Hoveder tit falde af i stor Mængde. Hsets Sammensætning paavirkes af de famine Forhold, som bestemme Græssets Værdi: Jordbundens Beskaffenhed, Vejrforholdene o. s. v., og hertil kommer endvidere Græssets Udviklingstrin paa det Tidspunkt, da Slaaningen finder Sted. Jo yngre Græsset er, desto rigere vil det være paa letfordsje- lige Stoffer. Dog vil man af Hensyn til Hsets Masse nsdig slaa Græsset for henimod Blomstringstiden, og dette Tidspunkt vil ogsaa i Almindelighed være det fordelagtigste; thi endnu paa dette Trin af Udviklingen ere Nærings- stofferne nogenlunde ligelig fordelte i den hele Plante. Naar Blomstringen er i fuld Gang, begynder derimod den Sondring mellem Kerne og Straa, som er helt til Stede i den modne Plante. Det, der især frister til at lade Græs (og Klover) blive for groft, før det slaas, er den tilsyneladende store Forskel, der er i den Masse Hs, man avler. Men det er fun tilsyneladende, at Forskellen er saa stor; thi jo grovere Græsset er, naar det slaas, desto mere stivstraaet bliver Hset, og desto mindre falder det sammen. Man faar altsaa mange Læs, fordi Hoet „fylder" meget, men man faar ikke en til- svarende Forsgelse i Vægten, og det er selvfolgelig Vægten, der be- stemmer den virkelige Mængde, og ikke „Fyldet". Hovedsagen er dog, at man ved tidlig Slæt vinder Hs af hsj Næringsværdi; ved sildig Slæt synker Hset derimod ned til en Fodervcerdi, der ikke