Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

109 Husdyrenes Næringsmidler. er stort hsjere end Værdien af god Halm. Dernæst giver tidlig Slæt en langt værdifuldere Eftergræsning (eller Efterslæt), ligesom Plantedækket ogsaa holder sig mere kraftigt og derfor bedre modstaar Solens udtorrende Virkning. Sksnt man maa kalde godt Hs for et fortrinligt Foder til Malke- koer, maa det paa den anden Side fremhæves, at den Mængde Ho, som det betaler sig at give, naar man anvender nogenlunde store Mængder Kraftfoder, ikke kan sættes synderlig hsjere end 8—10 Pd. daglig. Thi et meget stort Mcelkeudbytte naas kun ved Anvendelse af rigeligt Kraft- foder, og naar Kraftfodermcrngden er stor, vil Hoet væsentlig gore Nytte som Fyldefoder. Hset faar sikkert i Regelen störst Værdi ved at anvendes til Opdræt (Plagge, Ungkvæg, Faar) og til drægtige Dyr. Under saa- danne Forhold kræves der ikke ftørre Omsætning, end at Hoet kan afgive den fornsdne Næring. Opbevaring af Ho. Hoet har ikke sjældent Tilbsjelighed til at skimle. Det bedste Middel til Forebyggelse heraf er nt pakke bet saa tæt sammen som muligt ved Jndhostningen. Derved holdes Luften ube, og det er den tilstrsmmende Luft, som foraarsager og fremmer Skimmeldannelsen. Naar Hoet nemlig „sveder", udvikles der en Del Vanddampe, og disse for- tættes ved den tilstrsmmende Luft og afsætte sig som Dng paa Straaene, hvorved Betingelserne for Skimmeldannelsen ere til Stede. Er Hsmassen derimod fast og tæt, ville kun de overfladelige Lag blive lidt skimlede. Skimlet Ho kan til Nsd bruges til Ungkvæg, men bor aldrig bruges til drægtige Dyr eller til Kser, som give Mælk. 6. Sandarterne hsre til samme Plantefamilie som Græsserne, og Ind- holdet i Sæd (Kerne og Halm imdet eet) er ogsaa efter lige Vægt omtrent som i godt Ho. Der opfodres betydelige Masser af Sæd paa næsten alle vore Hnsdyr (Heste, Kvæg, Svin, Fjerkræ) — antagelig 10—12 Mill. Tdr. aarlig. 7. Hvede brnges kim i ringe Mængde, fordi Prisen gerne er for hsj. Ved meget lave Hvedepriser har man Undertiden brngt Hvede i Stedet for Hvedeklid, men det synes just ikke at være nogen afgjort Sag, at den som Foder til Malkekoer har noget Fortrin for Kliddene. 8. Rug har i de senere Aar paa Grrmd af lave Priser været anvendt i stor Mængde til Fedning af Svin. Den er ogsaa et godt Foder til Arbejdsheste, hvorimod den anses for at være Uheldig til Malkekoer, da den stal give Afsmag i Smsrret. 9. Byg opfodres i meget stor Mængde, særlig paa Svin. Det har tidligere været anset for bedre Fedefoder end Rng, men dette har ikke be- kræftet sig ved Fjords Forssg med Svin, idet 1 Pd. Rug stadig har givet lige saa stor Tilvækst som 1 Pd. Byg. Dog er der Mnlighed for, at