Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

110 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Resultatet vilde blive et andet ved virkelig Fednings). Det er i hvert Fald en gammel Mening, at Byg skulde passe særlig godt mod Slutningen af en vidt dreven Fedning. Byg er ofte af stort Værd som Middel til at bringe Fordsjelsen i Orden. Ved stærk Roefodring kan Tilbojeligheden til for rige- lig Affsring modvirkes ved at give Byg, da dette har en stoppende Virkning. 4. Halire er den lettest fordojelige af alle Sædarterne, hvilket I rimeligvis dels skyldes det store Fedtindhold, dels at Havrekernen er af en porss og svampet Bygning. Den fordsjes temmelig fuldstændigt, selv naar den opfodres i hel Tilstand. Til lette Heste kan Havren ikke erstattes af noget andet Kraftfoder; derimod behsve Arbejdsheste ikke Havre, - naar denne — som det ofte er Tilfældet — er i for hsj Pris. Som Foder til Malkekoer anses Havren for at være fortrinlig, baade ved sin heldige Indflydelse paa Mælkeafsondringen og ved sin Indvirkning paa Smsrrets Kvalitet. Men da Havren fuldt kan erstattes af Hvedeklid, vil det ofte være besparende at indskrænke Tilskuddet af Havre og give Hvede- klid i Stedet. 5. Majs svarer i Sammensætning nærmest til Havre. Den har i enkelte Aar været brugt i stor Mængde til Svin, og Svinene trives ogsaa særdeles godt ved Majs, men der klages over, at Flæsket bliver lost og blodt. Til Malkekoer og Arbejdsheste kan Majsen ogsaa bruges med Fordel, naar den er billigere end Havre; men som oftest staar den i hojere Pris end baade Havre og Byg, og saa vil det ikke lonne sig at ksbe Majs. De forskellige Sædarter maa helst males til groft Mel for Opfodringen. Navnlig gælder dette til Kvæg og Svin. 6. Blrlgsruqterne udmærke sig ved deres store Indhold af ægge- hvidestoffer; de anses imidlertid for at være noget svære at fordoje, men de ere ogsaa meget nærende. Man kan i Almindelighed regne, at Bælgfrugterne have omtrent dobbelt saa stort Indhold af LEggehvide som Sædarterne. De ville derfor nærmest svare til Oliekagerne. Det er navnlig som Fedefoder til Kvæg, Faar og Svin, at BælgsrUgterne passe; og som et mindre Tilsind til Hestens Foder gøre de fortrinlig Tjeneste, naar der stilles store Fordringer i H. t Kraft og Udholdenhed. Bcelgsrugterne spille dog her i Landet en temmelig *) Fjords Forsog med Slagterisvin adskille sig fra egentlig Fedning derved, at Svinene aldrig faa alt det Foder, de kunne omsætte. Den Fodringsmaade, der er anvendt ved Forsøgene, svarer ganske til Fodringen ved et godt Opdræt, men slet ikke til en „Fedning". Derfor er Tilvæksten ved de Fjordske Forsog som Regel kun 0.8—l-o Pd. daglig for et Svin, medens Tilvæksten ved „Fedning" som oftest er op imod IV, Pd. daglig. Denne betydelige Forflel i Stofomsætningen kan muligvis have en ikke ringe Indflydelse paa det Udbytte, der naas af de forskellige Foder- midler ved en „Fjordst" Fodring og ved en Fedning. '