Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrenes Næringsmidler. Ill ubetydelig Rolle som Foderstoffer, og de ville vanskelig kunne prodnceres saa billigt, at det vil betale sig at erstatte Oliekagerne hermed. g. Halmen af Sædarterne og Bælgplanterne indeholder kun en for- holdsvis ringe Mængde Næringsstoffer, og disse ere til Stede i en meget tungt fordsjelig Form. Dog har Halmen alligevel ikke ringe Betyd- ning som Foder, dels fordi den indeholder en Del Salte, som kun ere sparsomt til Stede i de forskellige Slags Kraftfoder, dels fordi den egner sig særdeles godt til at give det hele Foder et passende Rumfang. Dernæst har Halmen Betydning ved at gore den hele Fodermasse i Fordsjelses- kanalen porss, hvorved den lettere gennemtrænges af Fordsjelsesvædskerne. Halmen fordsjes temmelig let af Kvæg og Fa ar, derimod vanskeligere af Hesten. Da Halmens væsentligste Indhold er Sukkerstoffer (fordsjeligt Cellestof), vil et lille Tilflud af æggehviderigt Kraftfoder kunne forhsje dens Værdi kendeligt. Dette er ogsaa godtgjort ved Fodringsforsog med fuldvoksne Stude. Man fandt nemlig ved disse Forsøg, at 17.5 Pd. Kloverho daglig pr. 1000 Pd. levende Bægt kunde tjene som Vedligeholdelsesfoder, og de 17.5 Pd. Kloverho kunde erstattes af: 1) 13.ø Pd. Havrehalm, 3.7 Pd. Kloverho og 0.6 Pd. Rapskager 2) 13-3 - Rughalm, 3.8 - — - 0.6 - — I disse Blandinger havde altsaa en ubetydelig Tilsætning af Rapskager forhojet Halmens Værdi saa meget, at 13 Pd. Havrehalm eller Rughalm kunde træde i Stedet for samme Vægt Kloverho. — Ved Anvendelse af Roer og Halm var Resultatet langt mindre gunstigt. De 17.5 Pd. Kloverho kunde erstattes af: 3) 11.4 Pd. Havrehalm og 43.0 Pd. Runkelroer 4) 12.6 - — 25.g - — 1 Pd. Rapskager. Begge disse Foderblandinger bleve betydelig dyrere end de forst anførte. Der er derfor næppe Tvivl om, at man kan faa mest ud af Halmen ved at opfodre den sammen med et lille Tilflud af Oliekager. Men denne Fodringsmaade er fint fuldt anvendelig, hvor det i streng Forstand drejer sig om et Vedligeholdelsesfoder. Ved Opdræt af Kvæg (og Faar) vilde den næppe være at anbefale, da man ved Hjælp af Rodfrugter kan fremskynde de unge Dyrs Udvikling i langt hsjere Grad end ved udelukkende Anvendelse af tørt Foder. Jo storre Tilskud der gives af let fordøjelige Fodermidler, desto mindre kommer Halmens Næringsstoffer til Nytte. Derfor er Halmen i Malkekoens og Fødedyrets Foder kun at betragte som Fyldefoder, og til dette Brag har det mindre at sige, hvilken Slags Halm man anvender, naar den blot er frisk og sund. Til lette Heste foretrækkes Rnghalm, fordi den gerne er mest renstraaet. Til Arbejdsheste vil man derimod Ubetinget give Havrehalmen Fortrinnet, navnlig fordi Fordsjelsen lettere holdes i Orden end ved Fodring med Rughalm. Havrehalmen er