Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

112 Husdyrenes Ernæring og Pleje. ogsaa den bedste Halmsort til golde Kser og til Ungkvæg og Plagge. Derimod er Byghalm nok saa heldig til Malkekoer, naar disse faa et stort Roefoder, da den over en stoppende Virkning; af samme Grund passer Byghalm ogsaa godt ved Fedning af Kvæg. Bælg sæds halm en er et fortrinligt Foder til Fa ar. Den kan ogsaa brugev til Arbejdsheste, Plagge og Ungkvæg, og naar den er vel hostet, har den betydelig hsjere Foderværdi end Halmen af Sædarterne. Avnerne har man tidligere tillagt en betydelig hojere Foderværdi end Halmen, men hvor Hovedfoderet bestaar af Roer og Kraftfoder, vil det være temmelig ligegyldigt, enten man anvender Halm eller Avner som Fyldefoder. h. Moelkeriaffald. Skummet Mælk, Kernemælk og Valle opfodres i en meget stor Mængde paa Kalve og Svin. , Hvis Mælken ikke er „renflummet", vil Indholdet være noget hojere, end de i Tabellen S. 90 givne Tal vise. Ikke sjældent er der i den skummede Mælk, for den anvendes som Fodermiddel, foregaaet Omdannelser, som have ikke ringe Indflydelse paa dens Fordsjelighed. Mælk, som er begyndt at blive syrlig, fremkalder let Forstyrrelser i Fordsjelsen hos Kalve og Grise i den spæde Alder, og hyppig kan der opstaa ligefremt Bnglob (Diarre), en Sygdom, som saadanne imge Dyr hurtigt bukke Under for. Kogning af Mælken eller Opvarmning til 750 C. kan forhindre disse Omdannelser. Skummel Rtælk maa betragtes som et let fordøjeligt og nærende Fodermiddel, men den staar naturligvis langt tilbage for den nymalkede Mælk. Da den flummede Mælks ringere Foderværdi væsentlig maa til- skrives det mindre Indhold af Fedt, har man været tilbøjelig til at tillægge skummet Mælk fra Jsafksling eller fra Fade en hsjere Værdi end skummet Mælk fra Centrifuge. Da hele Forstellen i „renflummet" Mælk imidlertid kmr som Gennemsnit kan regnes at være 0.4 %, er det dog temmelig Usand- synligt, at dette kan ove stor Forskel paa Næringsværdien. Fjord frem- sætter som Hovedresultatet af sine Forsog herover, at man ved Fodring af Kalve eller Svin kan gøre Regning paa i 20 Dage at naa samme Tilvækst ved siummet Mælk fra Fade eller Jsafke-ling som i 21 Dage ved stummet Mælk fra Centrifuge. I den speede Alder er det vel muligt, at det kan have noget at betyde, om Mælken indeholder 0.2 eller 0.6 % Fedt, men man kan jo let bsde paa denne Mangel ved en lille Tilsætning af ny- malket Mælk, indtil Dyrets Udvikling tillader andre Tilsætninger, som kunne erstatte det manglende Fedt. Foderværdien af flummet Mælk har tidligere været meget omstridt, men ved Fjords Forsog med Svin er det gennem en lang Række overensstemmende Resultater godtgjort, at skummet Mælk som Svinefoder ikke kan sættes hsjere end efter Forholdet 6 Pd. Mælk — 1 Pd. Kraftfoder, og dette Forhold synes at passe temmelig nsjagtigt, hvad enten der anvendes ftørre eller mindre Mængder Mælk.