Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrenes Næringsmidler. 113 Endsksnt der ikke foreligger ligefremme Forsog over Kernemælkens Foderværdi, maa det dog antages, at den som Regel vil kunne sættes lige med skilmmet Mælk. Balle bruges mest som Svinefoder. Den indeholder storste Delen af Mælkens Sukker samt rigelig y4 af dens æggehvidestoffer; Fedtindholdet er Ubetydeligt, for saa vidt Vallen stammer fra Centrifugemælk. Man har tidligere ment, at der skulde 3—4 Pd. Valle til at erstatte 1 Pd. skummet Mælk som Foder til Svin. Ved Fjords Forsog er det imidlertid godt- gjort, at 2 Pd. Valle fuldt kunne erstatte 1 Pd. skummet Mælk, ligesom det ved disse Forssg er godtgjort, at 12 Pd. Valle kunne erstatte 1 Pd. Kraftfoder. Det er derfor ogsaa meget tvivlsomt, om det betaler sig at anvende skummet Mælk til Svin; thi da Vallen som Foder har halv Værdi imod stummet Mælk, saa behover Oste- prisen ikke at være ret hsj, for at der kan blive Fordel ved Ostelavningen. i. Sukkerroeaffald vindes ved Sukkerfabrikaüonen af Roer og afgiver et Fodermiddel, som i Sukkerroeegnene er af stor Betydning. Analysen af friflt Affald (se S. 89) viser Sammensætningen af dette Stof i den Tilstand, hvori det fremkommer, efter at de staarne Roer ere behandlede med Vand for at udvinde Sukkeret, undertiden bruger man at presse det friste Affald, hvorved Vand- mængden, som det ses af Tabellen, kan bringes ned fra 94.g til 90 %. — En stor Del af Affaldet maa gennem længere Tid opbevares ved Nedkuling. Derved gaar det over i en langsoni Gæring, men naar denne kan holdes inden for de rette Grænser, vinder Roeaffaldet i Foderværdi herved. Dog er Svindet meget betydeligt ved længere Tids Opbevaring. Sukkerroeaffaldet er et meget godt Foder til Fedning af Kvæg og Faar. Til suldvoksne Stude kan anvendes over 100 Pd. daglig. Malke- koer taale ikke det gærede Affald i store Mængder, da det let flader Smor- rets Kvalitet. I Almindelighed regner man 30 Pd. daglig som det hsjeste, det er raadeligt at anvende. Dog er der Eksempler paa, at der uden Skade kan bruges indtil 50 Pd. daglig. — Der vil altid i en Affaldskule være en Del, der er halvt eller helt fordærvet, og jo mere Omhu der anvendes paa at fjerne dette, desto ftørre Mængde vil Malkekoen kunne taale uden Skade for Mælkens Bestaffenhed. — Den store Masse Vand i Roeaffaldet forringer dettes Værdi, idet Transport paa længere Afstande bliver alt for kostbar. Man har derfor prsvet paa at tørre det, men Forssgene herover have ikke endnu ført til lsnnende Resultater. k. Mast fremkommer som Affald ved ølbrygningen. Den indeholder storste Delen af Maltens LEggehvidestoffer og Fedt samt noget Melstof og Sukker. Mask er et let fordøjeligt Foder, men dens Værdi forringes noget ved det store Vandindhold, og man sætter derfor dens Foderværdi forholds- vis lavere end for Klid. I Ksbenhavnsegnen, hvor der opfodres megen Mast, regner man sædvanlig, at en Td. frist Mafl (det vil sige Masten af