Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

114 Husdyrenes Ernæring og Pleje. en Td. Malt — 148 Pd.), af Vægt omtrent 200 Pd., har samme Foder- værdi som 40—50 Pd. Klid, hvilket altsaa vil sige det samme som, at 4—5 Pd. Mask skulde svare til 1 Pd. Klid. Efter Analysen maatte Foder- værdien sættes lidt hsjere, men da Transporten paa Grund af det store Vandindhold er temmelig kostbar, vil man næppe kunne regne Masten hojere end efter Forholdet 4 Pd. Mask — 1 Pd. Klid. Masten roses som Foder baade til Malkekvæg og Fedekvcrg, og da den fylder stærkt, sparer den paa Halmen, hvilket er af stor Betydning i Nærheden af store Byer, hvor Halmen er Handelsvare. Der skal til voksne Kreaturer kunne brnges indtil 2 Skpr. Mast daglig; i Regelen anvendes dog kun y2—1 Skp. I de senere Aar opfodres den storste Del af Masten i frisk Tilstand; i tidligere Tid blev Sommermasten nedkulet, hvorved den gennemgik en Gæring. Saadan gæret Mafl anses dog ikke for at være saa godt et Foder som frisk Mafl. 1. Birrme (Drank, Spol) fremkommer som Affald fra Spritfabrika- tionen. Dens Værdi veksler stærkt, eftersom der som Raastof bruges Korn, Kartofler eller Roeaffald, og eftersom der ved Mæskningen brnges mere eller mindre Vand. Bærmen er let fordsjelig og er et sundt Foderstof, naar den bruges i mindre Mængde, men da den paa Grund af sit store Vandindhold og sin flydende Form er vanstelig at transportere, vil det i Regelen kun være i Brænderiernes Nærhed, at det vil lsnne sig at bruge den. Den anvendes mest til Fedning af simple Kreaturer, navnlig Tyre, ældre Arbejdsstude og gamle Koer, altsaa saadanne Dyr, som det ikke betaler sig at fede til noget hsjere Trin. Store Tyre og Stude skulle kunne fortære indtil 170 Potter Bærme daglig; men ved at bruge en saadan Masse, vil en stor Del af Næringsindholdet gaa til Spilde. I en Bcermestald er derfor ogsaa næsten altid en ulidelig Stank, fordi de med Gsdningen udtsmte ZEggehvidestoffer hurtigt gaa over i en stærk Gæring. Skal man have fuld Nytte af Bærmen, maa der kun brUges 120—130 Pd. til et voksent Hsved, og i Forbindelse med Bærmen maa da gives tort Foder (Fyldefoder) og helst tillige Roer, for bedre at udnytte Bærmens æggehvidestoffer. Til Malkekoer vil det ikke være raadeligt at gaa hsjere end til 70 Pd. daglig. m. Klid fremkomme som Affald ved Formalingen af Scedarterne. De udmærke sig ved et noget ftørre Indhold af baade ALggehvide og Fedt end de Sædarter, de stamme fra, og det samme gælder Indholdet af Fosforsyre. Grnnden til dette ejendommelige Forhold maa ssges i, at Kernen af Sæd- arterne bestaar af flere Cellelag*), hvoraf de yderste, nærmest ved Skallen, især ere rige paa ZEggehvide, Fedt og fosforsure Salte, medens de indre :) Se Landmandsbogens 1ste Afsnit, S. 8 og 9, Fig. 2 og 3.