Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Hu Sdyren es Ncrringsmidlcr. 115 Cellelag væsentlig ere fyldte med Melstofkorn; og da der altid vil hænge en Del af de yderste Cellelag ved Skallen, komme Kliddene til at indeholde for- holdsvis mere af de nævnte Stoffer end Kernen. Hvedeklid ere af störst Betydning som Foderstof. De ere et fortrin- ligt Foder til Malkekoer og bor derfor ikke savnes i Malkekoens Foder- blanding, naar Prisen ikke overstiger Prisen paa Havre. Foruden en gunstig Indflydelse paa Mælkeudbyttet tillægges der ogsaa Hvedekliddene en heldig Indflydelse paa Smsrrets Beskaffenhed. De kunne anvendes i stor Mængde, men i Regelen vil der dog ikke være Grund til at give mere end 2—4 Pd. daglig. De grove Klid foretrækkes og betales ofte med 50—70 Øre mere pr. 100 Pd. end fine, hvilket rimeligvis har sin Grund i, at man lettere kan opdage Forfalskninger i grove Klid. Nogen Forflel i Foderværdien vil det næppe gøre, om det er grove etter fine Klid; Indholdet er i Regelen störst i de fine. Ru g klid anses ikke for at være heldige tit Malkekoer. Derimod ville de ofte kunne anvendes med Fordel til Arbejdsheste, og hertil foretrækkes grove Klid, da Hesten æder disse med mere Lyst end de fine. Til Svin ere fine Rugklid anvendelige, men ifølge Fjords Forssg er Tilvæksten dog mindre, end naar der fodres med Rug, og hertil kommer for Slagteri- svinenes Vedkommende, at Flæsket bliver lsst. Dette er derimod uden Betydning ved store, fede Svin, og til disse kunne fine Rugklid ikke sjælden anvendes med Fordel. Risklid ere af meget vekslende Værdi. Indholdet af LEggehvide kan gaa op over 14 %, men kan ogsaa være nnder 8 %, og Svingningerne i Fedtindholdet kunne være endnu ftørre. Risklid (eller Risaffald) anvendes især til Svin, men have ikke Ord for at give fast Flæsk. De passe derfor kun til egentlige Fedesvin. Foderværdien er sandsynligvis lavere end i Rug og Byg, men de kunne ogsaa ofte ksbes en Del billigere, saa der endda kan blive Fordel ved at benytte dette Affald. ri. Maltspirer. Ved Maltning af Bygget udvikler der sig Rodspirer paa Kornene, og disse Spirer fjernes, før Malten bruges til ølbrygning. Det Foderstof, der gaar nnder Navn af Maltspirer, bestaar dog ikke ude- lukkende af disse Spirer; der findes indblandet en Del svange Kerner, Avner, Stov o. s. ti., og denne Indblanding er temmelig værdilos. Man sætter derfor Pris paa, at der i Maltspirerne findes saa lidt heraf som muligt. Der er den Ejendommelighed ved Maltspirernes kvælstofholdige Stoffer, at en betydelig Del — indtil Tredjedelen — af Kvcelstofmcengden er til Stede som Amidsorbindelser. — Maltspirernes Vandindhold kan veksle fra 4 til 16%, og naar de ere meget tørre, have de stor Evne til at indsuge Vanddampe. Det er derfor Ubetinget mest fordelagtigt at Landmandsbogen IV. ®