Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

116 Husdyrenes Ernæring og Pleje. ksbe Maltspirer i meget tor Tilstand. — De ere et sundt og godt Foderstof, som kan anvendes baade til Heste og Kvæg, og de have en særlig Værdi paa Grand af deres behagelige, krydrede Sugt. Et Tilskud af Maltspirer kan derfor gore Nytte ikke blot ved sit Indhold af Nærings- stoffer, men ogsaa derved, at de gsre det hele Foder mere tiltrækkende for Dyrene. Hvor det gælder om at ægge SEdelysten, ere Maltspirer et godt Hjælpemiddel. o. Oliekager. Affaldet fra Oliefabrikationen bringes i Handelen under Navn af Oliekager. De indeholde storste Delen af Oliefromes ZEggehvide- og Sukkerstoffer samt en ikke ubetydelig Rest af Olien. I Regelen udvindes Olien ved Presning, idet Oliefrøene fsrst knuses og derefter udsættes for et meget stærkt Tryk i Oliepressen. For at gore Olien mere letflydende, fler Presningen ofte under Opvarmning, hvorved Kagerne kunne blive brankede, og hvorved de tabe i Fordsjelighed. Desuden mener man, at brankede Oliekager kunne fremkalde Afsmag i Smørret, naar de opfodres paa malkende Koer. Om Oliekagerne ere brankede, kan bedst ses af Farven. De skulle have omtrent samme Farve som Froene, de ere pressede af; er Farven meget mørfere, kan det stamme fra en for stærk Ophedning nnder Presningen. Der maa dernæst lægges Vægt paa, at Oliekagerne ere pressede af rent Frs. Indblanding af Ukrudtsfrs i storre Mængde vil navnlig kunne gøre Skade ved at fremkalde Forstyrrelser i For- do j els en. Endvidere maa Oliekagerne være sunde og friske. Naar de henligge, kan der danne sig Skimmel paa Overfladen af dem, og undertiden kan Skimmeldannelsen ogsaa træuge ind i Kagens Masse. Saadanne skim- lede Oliekager ere især farlige for drægtige Dyr. De kunne bedst anvendes til Ungkvæg og Svin. Det samme gælder om harske Oliekager. Oliekagernes Værdi som Foderstoffer ligger særlig i deres store Indhold af Mggehvide. I denne Henseende overgaa de fleste af Oliekagerne endog de æggehviderige Bælgfrngter. Efter hvad der er oplyst gennem Fordojelighedsforsog, synes Oliekagernes dEggehvidestoffer at være lige saa let fordsjelige som dEggehviden i Sædarterne, og heraf folger, at Oliekagernes Foderværdi ogsaa maa være hojere end Sædarternes. Af de sidste Aars Fodringsforsog med Malkekoer fremgaar ogsaa, at Mælke- udbyttet stiger ved i Foderblandingen at erstatte en Del af Kornet og Kliddene med Oliekager. Det var forst efter 1870, at Oliekagerne begyndte at vinde almindelig Udbredelse som Fodermidler. Selv i England, hvor man i denne Henseende var forud, brUgtes Rapskager endnn i 1853 som Gsdning, idet man knuste dem som Mel og ndsaaede dem paa Marken som anden Kimstgodning. — Forbruget af Oliekager her i Landet maa for de senere Aar anslaas til noget over 150 Mill. Pd. aarlig.