Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Husdyrenes Næringsmidler.
117
1. Rapskager vindes af Raps- og Rybsfro. De indeholde gerne
starpe Stoffer, men dog kun i ringe Mængde, naar Kagerne ere pressede af
rent Frs, og disse Stoffer ere da ingenlunde fladelige, de maa tværtimod
snarere tillægges en gunstig Virkning paa Fordojelsen. Rapskagerne anses
for at være af særlig Betydning i Malkekoens Foderblanding. Foder-
smorrets mest fremtrædende Mangler vare tidligere, at det var tørt og havde
en flov Smag, og begge disse Mangler kom man temmelig let nd over, da
man forst begyndte at bruge Rapskager. Disse gore Smørret mere blodt
og smidigt, og samtidig synes ogsaa Smagen at blive kraftigere og fyldigere.
Adstillige Iagttagelser tyde dog paa, at en lignende Virkning kan naas
ved Brugen af andre Oliekager, om end maafle i ringere Grad end
ved Rapskager.
Rapskagerne maa anvendes med lidt Varsomhed. Hvis man straks ved
Vinterfodringens Begyndelse vil give 2 Pd. daglig pr. Ko, er der ikke ringe
Sandsynlighed for, at Koernes Fordojelse kan komme i Uorden. Begynder
man derimod med 1 Pd. og derpaa efter 14 Dages Forlob tillægger y2 Pd.
og efter andre 14 Dage atter 1/2 Pd., saa taaler Koen i Regelen meget godt
2 Pd. Rapskager. Ofte bruger man dog mindre, fordi Prisen paa Raps-
kagerne er for hoj; af samme Grund er der heller ikke Opfordring til at
bruge Rapskager til andre Husdyr end Malkekoerne.
Jfolge Prof. V. Stein's Undersogelser kommer der i de senere Aar ikke sjældent
Rapskager i Handelen, som ere af en temmelig tvivlsom Karakter. Under Navn af
Rapskager udbydes der dels Foderkager, som slet ikke indeholde Raps- eller Rybsfro,
men derimod ere pressede af saakaldet indist Raps (der i sine Egenskaber snarere svarer
til Sennep end til Raps), dels Kager, som nærmest maa betegnes som Ukrudtsfrskager.
Det er navnlig de Rapskager, der i Handelen betegnes som engelske, der
have daar ligt Ry paa sig. Der kendes Eksempler paa, at Malkekoer ere blevne syge
ved at æde denne Slags Kager, og ved Efterundersøgelse har det vist sig, at disse saa-
kaldte Rapskager indeholdt en stor Mængde flarpe, sennepsagtige Stoffer. At der her i
Landet forhandles en ikke ringe Mængde tvivlsomme Rapskager, fremgaar af Under-
sogelserne i V. Stems Laboratorium. I Aarene 1886—89 er der i nævnte Laboratorium
undersøgt i alt 530 Prover Rapskager, hvoraf 309 vare rene Rapskager, 190 vare helt
eller delvis af indiske Frøsorter, og 31 vare Ukrudts kag er. Kagerne af indisk Fro udviste
et gennemsnitligt Indhold af 33.3ti % kvcelstofholdige Stoffer og 9.1S % Fedt, medens
Kagerne af ren Raps kun indeholdt 32.87 % o il S.85 %• Holder man sig altfan blot til
Indholdet af de to vigtigste Grupper af Stoffer, saa ser den indifle Kage meget tilfreds-
stillende ud; men ved Siden heraf har den et saa stort Indhold af starpe, sennepsagtige
Stoffer, at det bliver ligefrem farligt at anvende den. Ogsaa Ukrudtskagerne viste et
meget anseligt Indhold af kvcrlstofholdige Stoffer og Fedt, nemlig som Gennemsnit
af 31 Prover henholdsvis 31.28 % og 9.7O %. Man kan saaledes ikke af den kemiske
Analyse faa Oplysning om den meget forskellige Værdi, der i Virkelig-
heden maa tillægges de forskellige Kager, der gaa under Navn af Raps-
kager. Kun en mikroskopisk Undersøgelse kan af gore bette, og da en fa ab an
Undersøgelse kun koster nogle faa Kroner, bor man ikke forsomme paa
denne Maade at skaffe sig Sikkerhed for, at Rapskagerne svare til
8*