Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Husdyrenes Næringsmidler. 121 har været, at de gav lost Flæsk. Hampefrskagerne ere ofte vanskelige at opbevare, hvad dog væsentlig styldes, at de ere alt for lost pressede, hvorfor der danner sig Skimmel inde i Kagens Masse. 9. Sesamkager ere af betydelig Værdi, men de have ikke endnu fundet synderlig Udbredelse, fordi de som Regel have været dyrere end baade Solsikke- og Bomuldsfrokager. Raar de kunde kobes tit samme Priv join Bomuldssro- kager, vilde der være god Mening i at optage disse Oliekager i Malkekoens Foderblanding, og der er Erfaring for, at et Par Pd. meget godt taalcs. De fumie ogsaa bruges til Fedning af Kvæg og til Svin. D. Mafliner til Foderstoffernes Tilberedning. Af Ingeniør, Cand. polyt. H. F. K. Dkllcker. Det er foran (@. 99) nævnt, at en Sonderdeling af Foderstofferne ofte vil give en bedre Udnyttelse af disse, end naar de opfodres i hel Tilstand. Dette gælder, ikke blot fordi man ved Findelingen bringer Stofferne i en Tilstand, der er bekvemmere for Oplosning, uren tillige, forbi malt derved opnaar at kunne fore- tage en grundig Blanding af Foderstoffer, som man ønsker, at Kreaturerne skulle fortære under eet. Man faar derved et Fyldefoder som Hakkelse til at glide bedre ned og gor samtidig beit hele Fodermasse mere poros, lettere gennemtrcrngelig for Fordojelses- vcedsterne. Det er derfor snskeligt at kunne afpasse den Finhedsgrad, mail bibringer Foderstofferne, efter den Blanding, de indgaa i; men det samme Krav stilles med endnu ftørre Styrke af Hensyn til det Kreatur, for hvilket Foderet er bestemt, idet Heste, Kvæg, Faar og Svin ikke med lige Fordel kunne fodres med ester Omstændighederne den samme Hakkelse, de samme Roesnitter, den samme Grut o. s. v. De Mastiner, vi benytte, maa derfor kunne tilfredsstille dette Krav, og det saaledes, at Prodnktet er helt igennem ensartet. Bi siulle nu fremdrage de Hovedtræk, der ere bestemmende for hver af de hertil horende Maflingrupper: Roeskceremaskiner, Kværne og Knusemaskiner til Korn, Oliekagebrcekkere og Hakkelsemaskiner; og i Forbindelse dermed skulle vi give nogen Vejledning med Hensyn til Krastsvr- brug og Arbejdsydelse. Alle svrige Detailler ville findes senere i Driftslæren. I. RoesklrrnnaskinLr. Til en Sonderdeling af Roer anvendes Mastiner af meget forskelligartet Bygning og med Knive af forstellig Form efter den Storrelse, man onfler, at Roesnitterne skulle have. — Fælles for alle Roeskæremaskinerne er, at det stærende Apparat danner en Del af Begrænsningen for den Beholder, hvori