Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kærlig Husdyrlære.
149
Arter, og naar vi betænke, at man for fleres Vedkommende ikke engang
bestemt ved, om de ere udgaaede fra en eller flere Arter. Dette i Forbin-
delse med den Omstændighed, at Racerne — de LEndringer, der ere opstaaede
inden for Arten, væsentlig som Fslge af forflellige ydre Livsbetingelser —
gennem lange Tider ere blevne blandede indbyrdes, gør det saa at sige
umuligt at opstille fllldt paalidelige Raceinddelinger. Med andre
Ord, Racelceren er for en væsentlig Del bygget paa et Sksn, og — herom
vidne de forflellige Raceinddelinger, der findes — den personlige Opfattelse
af dette eller hint Bygningstræks Betydning som Racemcerke spiller i Læren
om Husdyrracerne en saa fremtrædende Rolle, at man nærmest maa Undre
sig over, at der ikke findes endnu flere Raceinddelinger, end Tilfældet er.
I „Landmandsbogen", hvor det navnlig kommer an paa at belære den
praktiske Husdyrbruger om Forhold, der kunne være ham til Nytte i hans
daglige Gerning, skulle vi imidlertid glide let hen over denne mere viden-
flabelige Side af Sagen. Helt at forbigaa den, vilde dog vcere at stride
mod Bogens hele Plan; thi ilden at kende i det mindste lidt til de i de
forflellige Lande eksisterende Husdyrracer, vil Forstaaelsen af Avlen og Plejen
af vore Husdyr blive i hsj Grad mangelfuld, og navnlig vilde man i vor
Tid, hvor Samfærdselsmidlerne ere saa fuldendt udviklede som ingen Sinde
tidligere, ved mangfoldige Lejligheder komme til at staa alt for Uvidende og
uforstaaende lige over for det fremmede, man kunde mode, endog inden for vort
eget Lands snævre Grænser.
Kapitel I.
Hesten.
Tamhesten, Menneskets „ædleste" Husdyr, udgor i Forbindelse med
Wselet og de stribede, vildtlevende Hestearter (Zebra, Quagga og Danw)
een Familie, Hestefamilien eller, fordi Hovenes Antal hos disse Dyr er
indskrænket til een, de Enhovede. Disse vare imidlertid i tidligere Jord-
perioder repræsenterede af — d. v. s. deres Stamfcedre, som man har fllndet
Skeletlevninger af i Jordlag, der ere Tusinder af Aar ældre end de, der nu
danne Jordflorpen, vare — Dyreformer, som vare forsynede med indtil
5 Tæer, og som havde mest Lighed med Tapiren. Men ligesom hos de nu
uddsde Dyreformer, der danne Overgangsled mellem de nulevende Enhovede
og deres ældste Forfædre, Tæernes Antal stadig er blevet mindre og mindre,
saaledes ere samtidig disse Dyrs Storrelse samt Formen saavel af hele
Legemet som af dets enkelte Redflaber undergaaede Forandringer, ved hvilke de
10*