Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Dyrelegemets kemiske og anatomiske SamMens.rtiiiug. 9 af Aarernes Væg og af Nakkebaandet. Det saakaldte Fedtvæv (Fig. 2) kan betragtes som Bindevæv, i hvilket der er Mg- 2. Lost Bindevæv med Fedtceller. (Efter Ellenberger.) som danner Kodet, Muskelvævet, ere ejendommelige ved deres Evne til at kunne trække sig sammen og udvide sig. Nogle af LegemetsMufller ere imidlertid mere virksomme end andre, og under- søger man Sagen nøjere, ser man, at hine bestaa af lange, tvcerstribede Traade, medens disse kun inde- holde langagtige, ten« formege Celler. De tvcerstribede Mu- skeltraade (Fig.6b) bidrage bl. a. til Dan- nelsen af alle de Must- Mg. 5. Længde- (a) og Tværsnit (b) af Benvcev. (Efter Wilckens.) ler, som ere i Virk- somhed, naar Dyret bevæger sig; da disse Muskler staa under Viljens Herredomme, kaldes de vilkaarlige. De glatte Muskelceller (Fig. 6 a) ndgore derimod Hovedmassen aflejret Fedt (se foran). udmærker sig ved sin Fasthed og Eftergi- velighed, og Ben- vævet (Fig. 5), der er af endnu fastere Beskaffenhed end Bruskvcevet, hore ligeledes til denne Gruppe og tjene til Stotte for en væ- sentlig Del af Lege- mets Bloddele. Ben- vævets Fasthed styl- Bruskvævet (Fig. 3 og 4), der Fig. 3. Ægte Brufl, som fan forbene. (Efter Schmarda.) des dets store Indhold af Kalksalte. Naar man ved Ophedning bortbrcender en Knogles organiske Stoffer (limgivende Væv), som til Dels danne en inderlig Forening med Askebestanddeleue, faar man eit, af disse sidste be- staaende, sammenhængende Rest, som fuldstændig gen- giver Knoglens oprindelige Form, men afviger fra ben ved sin Porøsitet. Omvendt kan man ved Hjælp af Syre (t. Eks. Saltsyre) oplose Knoglens uorganifle Stof- fer, hvorved man faar en, af organisk Stof bestaaende, bruftlignende Rest, der lige- ledes er formet som den oprindelige Knogle. Andre Væv og særlig det, Fig. 4. Netbrusk, som ikke forbenet. (Efter Schmarda.)