Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Wz t Griindtrcrk cif Husdyrenes Bygning og Liv. - %/ lan stige tit 40 a 50 %, naar Dyret fedes, kan Legemets relative Vandmængde, som i et magert Legeme er c. 70 %, under Fedningen synke til 50 ä 40 %. Af Sukkerstoffer og nærstaaende Forbindelser indeholder Dyrets Legeme kun smaa Mængder i Sammenligning med Mængden af disse Stoffer i Plan- terne. Det fra disse stammende Sukker, Melstof o. lign., som jo optages i stor Mængde af de planteædende Husdyr, omdannes nemlig meget hurtigt i Legemet (se Kapitel III). Man træffer dog lidt Sukker i Blodet (omtrent O-i %) og i Kodet samt temmelig meget i Mælken. I Leveren findes i vekslende Mængde (iy2—10 %) et særlig stivelselignende Stof, der kaldes Glykogen; det samme Stof forekommer ogsaa i mindre Mængde i Ksdet. II. Dyrelegemets anatomiske Sammenfletning. Dyret bestaar af utallige, for det blotte Øje næsten usynlige Form- bestanddele, der kaldes Celler, som alle stamme fra en eneste Celle — det befrugtede Wg (se Kapitel II). Deres Form, kemiske Sammensætning og særlige Egenskaber ere forskellige ligesom den Maade, paa hvilken de forskellige Slags Celler ) k ere forbundne indbyrdes og ordnede i Grupper. Derved opstaa forskelligartede dyriffe Væv. Disse »i /yde atter Dannelsesmateriale til de forskellige Legemsdele, de dyriske Redskaber eller Organer, som hvert især er begavet med visse Evner. Medens Cellerne oprindelig ere smaa Protoplasmalegemer*) med Kerner, men i øvrigt af omskiftelig Form, ville de, naar de indgaa som Bestanddele af Vævene, for stsrste Delen antage bestemte Former, samtidig med at Indholdet undergaar visse LEn- dringer. Uden at gaa i Enkeltheder, flulle vi her blot omtale nogle af Vævene og deres Betydning for Dyrelegemet; for svrigt henvises til hosstaaende Brudevæm^u og elastisk Afbildninger, der vise, hvorledes en Del af Legemets (Efter Schmarda.) vigtigste Væv se ud, naar de ved stærk Forstorrelse betragtes under Mikroflopet. En betydelig Del af Vævene tjene som ©totte for eller Udfyldningsmateriale i de forskellige Dele, hvoraf Organerne bestaa; dette er saaledes Tilfældet med det traadede Bindevæv (Fig. 1 a), der træffes i de allerfleste dyriske Redskaber. Megen Lighed med Bindevævet har det elastiske Væv (Fig. 1 b), der bl. a. udgor en væsentlig Del af Huden, *) Protoplasma kaldes det i Vand uoploselige, halvt faste, halvt flydende æggehvide- ag tig e Stof, som udgor Hovedmassen af Cellerne.