Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Dyrelegemets kemiske og aiiatomifle Sammenscetning. 7 der i kemist Henseende staa disse nær. De fleste dyriske Væv bestaa for en stor Del af ZEggehvide, der forekommer under mangfoldige forstellige Former i Dyrelegemet, eller af saadanne Stoffer, der fremkomme ved en Omdannelse af ZEggehviden; dette sidste er t. Eks. Tilfældet med de saakaldte lim- givende Væv, til hvilke bl. a. en Del af Huden, Senerne og en ikke ringe Bestanddel af Knoglerne hsre. Andre Dele, s. Eks. Hudens oberste Lag, Haar, Fjer, Hove, Klove, Kloer og Horn bestaa af Hornstof, der kan opfattes som et Fortætningsprodukt af ZEggehvide'^). Ogsaa i dyrifle Vædfler, saasom Blod, Mælk og Fordsjelsesvædsker sindes LEggehvide eller nærstaaende Forbindelser, dels i oplsst Tilstand, dels i Bcedfkernes Form- bestanddele (t. Eks. i de rode Blodlegemer). I Fordsjelsesvædflerne udgore de desuden en egen Klasse Stoffer, de saakaldte Fermenter eller Enzymer; disse spille en særlig Rolle ved den Omdannelse, som Fodens nærende Be- standdele maa undergaa, for at knnne optages i Blodet; det er ikke lykkedes at fremstille dem i ren Tilstand, men man ved, at de virke paa ganste lignende Maade, og at de for at udfolde deres Virksomhed fordre lignende Betingelser opfyldte, som de lavere Planter og Dyr, der kunne fremkalde Gæring. De kvcelstoffri Stoffer i Dyrelegemet ere for stsrste Delen Fedt, til Dels Sukkerstoffer og nærstaaende Forbindelser. Legemets samlede Fedtmængde er meget vekslende, især fordi Fedt- aflejringen under Huden og omkring Indvoldene veksler, eftersom Dyret har levet under rigelige eller knappe Ernceringsforhold. Enkelte Steder i Legemet er Fedtmcengden dog nogenlUnde bestandig, saaledes f. Eks. i Benmarven, hvor der findes c. 95 %. De dyrifle Vcedfler ere for stsrste Delen fattige paa Fedt; Mælken danner dog en Undtagelse. Det saakaldte Fedtvæv, som træffes under Huden og omkring Indvoldene, indeholder omtrent 90 % Fedt, Resten, c. 10 %, er tynde Hinder, der omslutte Fedtpartiklerne. Disse Hinder indeholde bl. a. Vand, og Vandmængden er efter Vægt 5—6 Gange saa stor som Vægten af Hindesubstans i tørret Tilstand. Jo mere Hinderne derfor Udspiles af Fedt, desto mindre vandholdigt bliver Fedtvævet for- holdsvis. Da nu Vand er tungere end Fedt, og da Fedtet hos stærkt fedede Dyr ildgsr en ret væsentlig Del af Legemsvægten, kan det hænde, at Dyret mod Slutningen af Fedningen ikke tiltager i Vægt, uagtet Fedegraden foroges. Skont imidlertid Legemets forholdsvise (relative) Vandmængde altid vil aftage under Fedningen, kan dets samlede (absolute) Vandmængde godt forsges. Medens Fedtmcengden, som i et meget magert Legeme kun er *) Hornstof indeholder mindre Kulstof, men mere Svovl end almindelig ZEggehvide- stof og kan ved Kogning med Kali adskilles i 2 forstellige Æggehvidestoffer (Hammarsten).