Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

178 Hesten. *) Den oberste Fjeder i Baglemmet, Krydsfjederen, dannes af Hoftebenet og Laar- benet; den mellemste, Hasefjederen, af Skinnebenet og Mellemfodbenet; og den nederste, Kodefjederen, af den mod Mellemfoden skraat stillede Kode. ligesom der ogsaa maa være en saadan Overensstemmelse til Stede mellem For- og Baglemmernes Udvikling, at de Bygningstræk i Baglemmerne, der betinge Fremskydningens Omfang, ledsages af en tilsvarende Udvikling af de Bygningstræk i Forlemmerne, af hvilke Fremgribningen er betinget, da en betydelig fremstydende Evne i Bagparten ikke kommer til sin Ret, naar For- lemmet savner en tilsvarende Evne til at gribe frem, og omvendt. At de mekaniske Forhold i Baglemmets Bygning maa være forskellige efter den forstelligartede Tjeneste, der forlanges af Hesten, er begrundet deri, at den Grad, i hvilken Baglemmet evner at flyde Legemet fremad (naar Hofte-, Knce- og Hasevinkelen rettes ved Virkningen af Laarets, Underlaarets og Bagfodens Strækkemuskler, medens Koden samtidig strækkes ved Hjælp af Taaens Bsjemuskler), er afhængig af og tiltager med Længden af Fjeder- armene (Knoglerne) i de tre over hinanden stillede Fjedre*), hvoraf Bag- lemmerne bestaa. Men da der skal ftørre Kraft (mere Mllflelanstrengelse) til at rette Vinklerne i Baglemmet og altsaa til at styde Legemet fremad, naar Fjederarmene ere lange og mere straat stillede, end naar de ere korte og stejlt stillede, maa Fordringerne til Fjederarmenes Længde veksle, efter som der for- trinsvis forlanges Hurtighed og Lethed hos Hesten, eller Evne til med Anvendelse as den mindst mulige Muflelkraft at skyde Legemet (og Byrden) fremad. Medens derfor den hurtige og lette Hest (Løberen), der i hvert Spring skal kunne kaste sit Legeme langt fremad, maa have en stærk Udvikling af (have lange Fjeder- arme i) alle tre Fjedre i Baglemmet, og den derfor maa have et lige (eller hængende) Kryds, et langt Underlaar, en stcerk Fjederkraft i Hasen og en lang og spændig Kode, maa Slcebehesten, der med den mindst mulige Muflelanstrengelse stal kunne skyde en Byrde fremad, have korte Fjederarme i Baglemmets tre Fjedre — altsaa et afflydende Kryds, et kort Underlaar, en aaben og mindre fjedrende Has og en kortere og stejlere Kode, hvorimod den almindelige Landhest, der benyttes til et Arbejde, der snart udfores i Skridt, snart i Trav, maa have middellange Fjederarme i Baglemmets tre Fjedre, d. v. s. et tilrundet Kryds, et middellangt Underlaar, en nogenlunde stærkt bojet Has og en middellang Kode. Foruden de her nævnte Forhold vedrorende Længden af Fjederarmene i Baglemmet, har Scedebenets Længde (Halens Ansættelse) ogsaa Betydning for Heste, der med Lethed flulle kunne samle sig paa Bagparten, og det er i Henhold hertil, at Ridehesten (og Karrehesten) maa have et langt Seebeben (en hojt ansat Hale). Endelig har Musklernes Fylde og mere eller mindre spændte Tilstand ogsaa en betydelig Indflydelse paa Baglemmets Form og Funktionsevne, og Muskula- turens Beflaffenhed tillægges derfor en stor Betydning ved Bedømmelsen af Baglemmet. Hvad Forlemmet angaar, da maa dette kunne gribe frem i samme Forhold, som Baglemmet er i Stand til at styde Legemet fremad. Desuden maa Fjedringen i Vinklerne mellem dets Ledstykker og Styrken af de Dele,