Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Ådre. 179 ber under Bevægelsen især Udsættes for at lide nnder Nedfaldsstodet, staa t Forhold til Bevcegelsesmaaden eller det Brug, der gsres af Hesten. Da Forlemmets Evne til at gribe frem afhænger af og tiltager med Skulderbladets (Bovens, Skulderens) Længde og mere eller mindre flraa Stilling, maa den lette Hest, af hvilken man forlanger en let og jordvindende Bevægelse, have en lang og flraa Skulder, hvorimod Slæbehesten, der bevæger sig i sindige Gangarter, kan nojes med eit kortere og mere stejl Skulder. Da fremdeles Boven, naar den slutter godt til Manken, ikke alene fjedrer (bryder Nedfaldsstodet) bedre, end naar den er lost liggende, men Hesten da tillige griber mere regelmæssigt fremad med Forlemmet, er et fast eller et dog nogenlunde fast Bovleje af væsentlig Betydning for den lette Hest, hvorimod det lose Bov leje er en mindre væsentlig Fejl for en Arbejdshest. Da endelig Nedfaldsstodets Stsrrelse betydeligt forsges med den Udviklede Hastighed, er det forstaaeligt, at der maa stilles ftørre Fordringer saavel til Styrken af Forlemmets lodret stillede Del som til Kodens Fjederkraft hos den hurtige end hos den langsomme Hest. a. Baglemmerne. 1. Krhdsfjedereu dannes af Hoftebenet og Laarbenet, og da Hoftebenet er en Del af Bækkenet, der tillige med Korsbenet danner det faste Grundlag for Krydset, afhænger dettes Form meget af Krydsfjederens Udvikling. 2. Krydset bedommes i H. t. Retning, Længde, Bredde, Form og Mufielfylde samt Halens Ansættelse. Bed Skønnet over Krydsets Retning ses hen til, hvilken Stilling Korsbenet indtager, naar Krydset er strakt saa meget, som det kan ifølge sin Bygning, o: Længden af Fjederarmene i Krydsfjederen. Indtager Korsbenet da en vandret Stilling, saa Krydset ikke hælder mere nedad end det, der er en ligefrem Folge af den Forstel, der er i Højden af Torntappene paa de forreste og bageste Korshvirvler, saa ere Fjederarmene i Krydsfjederen lange, og Krydset er da bygget til at være lige; og ere Rygmusklerne, der virke paa Hostekammen, da tilstrækkeligt spændte til at holde et saadant Kryds strakt i Korsleddet, saa siges Krydset at være lige eller strakt, hvorimod det siges at være hængende, naar det trækkes nedad af Underlaarets Bojemufller (se Anatomifigur Nr. 48, 49 og 50), der virke paa Scedebenene. Det hængende Kryds ligner det afskydende, men adskiller sig fra dette derved, at det kan strækkes, naar man ved Tryk paa Lænden forøger Spændingen i Rygmufllerne, hvilket derimod ikke er Tilfældet med det afflydende Kryds, da dette, paa Grund as de korte Fjederarme i Krydsfjederen, ikke kan rettes. Ere Fjederarmene i Krydsfjederen middellange, saa Krydset kan strækkes noget, men ikke fuld- stændigt, saa siges Krydset at være tilrundet. Det lige og det hængende Kryds er fordelagtigt for Heste, der flulle udfore hurtige og lette Bevægelser, det afstydende for Heste, der skulle slæbe haardt. — Naar Krydset er afstydende eller hængende, bliver Hofte- kammen mere eller mindre fremstaaende, og Lænden siges da at toppe. Medens Krydsets Retning giver Oplysning om Fjederarmenes Længde i Kryds- fjederen, giver Halens Ansættelse Oplysning om Sædebenenes Længde, idet Hale- indflceringen vil være saa meget des dybere, og Halen vise sig saa meget des hojere ansat, jo længere Scedebenene ere. Da Underlaarets Bojemufller, der trække Krydset nedad under de samlede Bevægelser, virke paa Scedebenene, vil Hesten have saa meget des lettere ved at Landmandsbogen IV. 12