Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

180 Hesten. udfore samlede Bevægelser, jo højere Halen er ansat. En højt ansat Hale er derfor af stor Betydning for Skolehesten. sHvorledes Halen er baaren, b. v. s. hvorledes den loftes ud fra Kroppen, llaar Hesten bevæger sig, afhænger ikke as Sædebenets Længde, men as Livsspændingen i Halens Strcekkemuskler og af Halens Vægt. Den ædle Hest bærer derfor sædvanlig sin Hale bedre enb den grove, slappe eller af Arbejde trætte Hest, da den har en ftørre Muflelenergi og en mere fort, sin og tyndt behaaret Hale. — Bærer Hesten Halen skævt, hvilket især træder frem, naar den bevæges, da hidrorer dette fra en ulige Længde af Halens skæve Bojemufller. — Hos Skimler findes ofte paa Haletavlen (Underfladen af Halens oberste, tykke, kodfulde Parti) som og paa Huden om de naturlige Aabninger mørfe, glatte eller uregelmæssigt formede Knuder (melanotiste Svulster), der undertiden kunne opnaa en be- tydelig Størrelse og derved vansyne Dyret. Da de ikke kunne fjernes ved Operation, for- ringe deres Tilstedeværelse betydelig Dyrets Værdi.) Krydsets Længde (o: Afstanden fra det udvendige Hoftehjorne til Sædebensknuden) bestemmes as Hostebenets og Sædebenets Længde. Et langt Kryds er betror altid lige eller hængende og med en host ansat Hale, et kort Kryds altid asikydende og med en lavt ansat Hale. Et middellangt Kryds kan derimod være lige og med en lavt ansat Hale, afskydende og med en hojt ansat Hale eller tilrundet og med en middelhøjt ansat Hale. Krydsets Bredde, der bestemmer Bredden og dermed Udholdenheden af de Muskler, der udspringe fra det, svarer til Kroppens Bredde, naar den Bredde, det har over begge Omdrejerudvæksterne (se S. 16), staar midt imellem Bringens Bredde og den Bredde, Brystet har paa sin stærkest rundede Del. Er Afstanden mellem begge de ud- vendige Hoftehjorner den samme som mellem begge Omdrejerudvæksterne, saa er Krydset tillige regelmæssig firkantet (se Fig. 79). En Afvigelse fra denne Form hidrorer enten fra, at Krydset ikke har den behorige Bredde over Omdrejerudvæksterne, eller fra, at de udvendige Hoftehjorner ere for stærkt fremstaaende. I forste Tilfælde siges Krydset at vcere tilspidset, og Hesten har da en kohaset Stilling mev Baglemmerne (se Fig. 81); i sidste Tilfælde siges Krydset at vcere hostet, og Hasespidserne ere da rettede lige bagud (se Fig. 80). Da det tilspidsede Kryds ikke afgiver tilstrækkelig Plads til Udspring for Musklerne, er det en Fejl, naar det findes hos en Hest, hvis Vækst er affluttet. Det hostede Kryds ser mindre godt ud, men træffes i ovrigt ofte hos Heste, der have en meget kraftig Bagpart. — Laarets Strcekkemufller (se Anatomifigur Nr. 46 og 47), der dække ben forreste, ftørre Del af Krydset, bor altid vcere godt udviklede, da de spille en væsentlig Rolle ved Fremskydningen af Legemet; hvorimod den overste Del af Underlaarets Boje- mufller, der dække over Krydsets bageste Del ((sæbebenene), ikke behove at vcere særlig stærkt udviklede hos Heste, der ikke stulle udfore samlede Bevægelser. — Hos de grove Hesteslag er Krydset sædvanlig furet, idet de fyldige, men flappe Mustler naa op over de latze Torntappe paa Korsbenet. ß. Laaret. Ved Bedømmelsen af Laaret tages Hensyn til dets Bredde, set bagfra og fra Siden. Sete bagfra skulle Mufllerne paa den indvendige Side af Laaret være saa fyldige, at de1 fra Mellemkodet og indtil lidt neden for Knæet stutte sig mod dem fra den modsatte Side; og udvendig skal Laaret vise sig svagt hvælvet, saa Hestens Tvær- bredde, maalt lidt oven for begge Bagknæ, noget overstiger den Bredde, det regelmæssigt udviklede Kryds har over Omdrejerudvæksterne. Da nu de Mustler, der give Laaret dets Bredde, strække Bagknæet (se Anatomifigur Nr. 52 og 53 samt overst S. 21), tyder en betydelig Bredde af Laarene paa Evne til kraftig Fremskydning af Legemet. — Laarets Bredde set fra Siden (eller Laarets Dybde) afhænger af, hvor dybt Underlaarets Bojemufller hæste sig paa Underlaaret. Hæfte de sig dybt ned paa dette, saa faar Laaret en stor Sidebredde, og dets bageste Rand bliver mere ligelobende og gaar jævnt og