Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ved Bedsmmelsen af denne tages Hensyn til Under-
Mg- 84.
Krogede
Haser.
Fig. 85.
Kort
Underlaar.
Bedømmelsen af Hestens Ådre.
181
umærkeligt over i den bageste Rand af Underlaaret. Hæfte de nævnte Muffler sig der-
imod hojt oppe paa Underlaaret, saa Laaret mangler Dybde, da bliver Sidebredden af
Laaret mindre, og dets bageste Rand viser sig hvælvet og flyder ikke jævnt over i den
Fig. 79. Regelmæssig fir-
kantet Kryds. Brede (tykke)
La ar. Velstillede Bag-
lemmer.
Fig. 80. Hostet Kryds.
Middelbrede La ar. Vel-
stillede Baglemmer.
Fig. 81. Spidst Kryds
Kohaset Stilling af Bag-
lemmerne.
bageste Rand af Underlaaret.
og ved at samle sig. Væddeløbshesten, men især Skolehesten, har dybe Laar, hvorimod
dette ikke er Tilfældet med de grovere Hesteflag.
Jo dybere Laaret er, desto lettere har Hesten ved at springe
i w/^ TOA
'«( l( ls i fy
l t l 1
Fig. 82.
Middellangt
Underlaar.
Fig. 83.
Langt
Underlaar.
2. Hasefjederen.
laarets Længde og Bredde, Pibens Bredde og Haseleddets Beskaffenhed.
a. Underlaaret er langt, kort eller middellangt, ester som den Linie, der fældes
lodret ned fra Sædebensknuden, falder foran, bag for eller netop berører Heelebenets
Spids, naar Bagpiben indtager en lodret Stilling (se Fig. 82—85), og det er bredt, naar
12*