Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Ved Bedsmmelsen af denne tages Hensyn til Under- Mg- 84. Krogede Haser. Fig. 85. Kort Underlaar. Bedømmelsen af Hestens Ådre. 181 umærkeligt over i den bageste Rand af Underlaaret. Hæfte de nævnte Muffler sig der- imod hojt oppe paa Underlaaret, saa Laaret mangler Dybde, da bliver Sidebredden af Laaret mindre, og dets bageste Rand viser sig hvælvet og flyder ikke jævnt over i den Fig. 79. Regelmæssig fir- kantet Kryds. Brede (tykke) La ar. Velstillede Bag- lemmer. Fig. 80. Hostet Kryds. Middelbrede La ar. Vel- stillede Baglemmer. Fig. 81. Spidst Kryds Kohaset Stilling af Bag- lemmerne. bageste Rand af Underlaaret. og ved at samle sig. Væddeløbshesten, men især Skolehesten, har dybe Laar, hvorimod dette ikke er Tilfældet med de grovere Hesteflag. Jo dybere Laaret er, desto lettere har Hesten ved at springe i w/^ TOA '«( l( ls i fy l t l 1 Fig. 82. Middellangt Underlaar. Fig. 83. Langt Underlaar. 2. Hasefjederen. laarets Længde og Bredde, Pibens Bredde og Haseleddets Beskaffenhed. a. Underlaaret er langt, kort eller middellangt, ester som den Linie, der fældes lodret ned fra Sædebensknuden, falder foran, bag for eller netop berører Heelebenets Spids, naar Bagpiben indtager en lodret Stilling (se Fig. 82—85), og det er bredt, naar 12*