Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

182 Hesten. Laaret er dybt, og Hælebenet langt. Jo længere Underlaaret er, desto mere Fjederkraft er der i Haseleddet, og jo bredere det er, desto kraftigere kan Hesten styde fra med Baglemmet. ß. Piben. Dennes Bredde betinges af Bojesenernes Afstand fra Mellemfodbenene, og den maa være saa meget des større, jo sværere Kroppen er. y. Haseleddet er en sammensat Ledfojning, der dannes af det egentlige Fodled, hvori Foden strækkes og bojes, og de tre nedenfor liggende Glideled, der hjælpe til at bryde Nedfaldsstodet. — Set fra Siden, stal Hasens bageste Rand ligge i Flugt med den bageste Rand af Piben, og oventil, i Hojde med Hcelebenets Hoved, stal den være bred, da det tyder paa et langt Hæleben og Evne til kraftig at flyde Legemet fremad. Nedentil skal Hasen flyde jævnt over i en bred Pibe, da det tyder paa Styrke i Leddet, saa der ikke opstaar Lidelser i det ved Brugen af Hesten. Paa den udvendige Flade af Hasen findes en svagt fremtrædende, kamformig Forhøjning, Listen, der gaar i skraa Retning ovenfra nedad, forfra bagtil. Denne Liste dannes af Fodleddets udvendige Fcellesbaand og de Leddebaandsknuder, dette Baand hæfter sig paa. Er Listen stærkere fremtrædende, siges Hesten at have „Kospat". Kospat er ikke nogen Lidelse i Haseleddet, men den misklceder Hesten. — Set forfra, skal Leddet vise sig bredt, og oventil, hvor Leddet er bredest, skulle Leddebaandsknuderne paa Skinnebenets nederste Ende staa stærkt frem, men nedentil skal Leddets indvendige Flade flyde jævnt over i den indvendige Flade af Piben. Oventil paa den forreste Flade af Leddet ses eller foles mere eller mindre tyde- ligt, efter som Hasen er strakt eller bojet, en noget skraatlobende Lcengdekam paa Rullebenet, og inden for den nederste Ende af denne Kam er der en Grube paa Rullebenet fVand- spatkammeret). Paa dette Sted er Leddets forreste Flade derfor svagt udhulet, naar Leddet er ganfle tort. Den Del af Leddet, der ligger neden for Rullebenets Kam, stal være ganske flad og dækket af en forskydelig Hud. Ved Bedommelsen af Hasen tages Hensyn til dens Styrke og Fjederkraft, og om den er ren og tor. Hasen er stærk, naar den kan taale de Stod, den modtager under Bevægelsen; men det forudsætter, at Leddet er bredt, at Benvævet er af en god Beskaffenhed, og at Hasen er i Stand til at fjedre tilstrækkeligt i Forhold til det Brug, der gores af Hesten. — Bred er Hasen, naar den saavel fortil som indvendig flyder jævnt over i en bred Pibe. Flyder Hasen ikke jævnt otier i Piben, set fra Siden, saa er Hesten indkneben under Hasen, og denne er da svag; det samme er til Dels Tilfældet, naar Hasen ikke flyder jævnt over i Pibens indvendige Flade. Herved maa dog bemærkes, at Blodshesten oste viser noget skarpt afsatte Haseled, da hos denne Leddebaandsknuden indvendig paa Mellemfodbenet er mere udviklet og tilmed træder tydeligere frem, som en Folge af, at Huden og Haarlaget hos den ere fine, og det underliggende Bindevæv kort. Er Hasen ikke meget smal, set forfra, tor den dog betragtes som nogenlunde stærk, naar den har en god Sidebredde. Flyder Hasen jævnt over i en fin Pibe, saa er den selv fin og svag og meget udsat for Lidelser. — Benvævets Beskaffenhed maa man slutte sig til af Dyrets Konstitution, idet den energiske Hest gerne har faste Væv, den flove Hest slappe, lose Vcev. I mange Tilfælde vil Tilstedeværelsen af en betydelig Mængde Overben give Oplysning om Benvcevets daarlige Bestaffenhed. Fjederkraften i Hasen betinges af og tiltager med Underlaarets Længde, saa længe Koden ikke er gennemtrcedende; men uagtet Bevægelsen vinder i Omfang og Lethed i samme Forhold, som Underlaaret bliver længere, er et langt Underlaar og en betydelig Fjederkraft i Hasen dog ikke et ubetinget Gode, da der udkræves en saa meget desto storre Mustelkraft til at rette Hasen, jo længere Underlaaret er. Da Haseleddet paa den