Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Ådre. 183 anden Side er meget udsat for Lidelser, naar Underlaaret er saa kort, at Hasen ikke kan fjedre tilstrækkeligt til at bryde Nedfaldsstodet, er det indlysende, at der maa stilles for- skellige Fordringer til Underlaarets Længde efter det Brug, der flat gores af Hesten, og at det bor være kort hos Slæbehesten, middekkangt hos den lettere Arbejdshest, som bruges til Arbejde, der afvekslende udfores i Skridt og Trav, og langt hos den Hest, der over- vejende bevæger sig i hurtige Gangarter. En Hest har derfor den rette Fjederkraft i sin Has og altsaa en vel bojet Has, naar den har en vel stillet Kode og et Underlaar, hvis Længde svarer til det Brug, som Hestens ovrige Bygning henviser den til. Er Underlaaret længere eller kortere end det, der svarer til Hestens ovrige Bygning, bliver Hasen forholdsvis for stærkt eller for svagt bojet. — Naar Koden er gennemtrædende, bliver Hesten rethaset, og det er da ligegyldigt, om Underlaaret er langt eller kort, da Fjederkraften i Hasen derved ganske gaar tabt. Lidelser i Hasen: Piphas er en Swksvulst mellem Huden og Senen, som glider otier Hælebenets Hoved. Den har nærmest Betydning som en Skønhedsfejl. Gennemstaaende Galle er en Sæksvulst, der har sit Sæde mellem Skinnebenets nederste Ende, Hælebenet og Bagsodens Strækkesene; den ses især hos rethasede Heste, opstaar uden forudgaaende Halthed og hindrer ikke Bevægelsen, naar den er blod; bliver den spændt, kan den gore Hesten stiv. Harespat er en Fortykkelse af Fodrodens bageste Fcellesbaand og viser sig som en udbredt Fremhvcelving langs Hælebenets bageste Rand. Den forekommer oftest hos Væddeløbshesten, opstaaet ved en Overanstrengelse af det nævnte Senebaand. Træffes den hos andre Heste, skyldes den gerne direkte Slag paa den bageste Rand af Hasen. I sidste Tilfælde er den nærmest en Skønhedsfejl; i forste Tilfælde gør den Hesten uskikket til Lob. — Som Harespat har man ogsaa betegnet den Tilstand hos Hesten, hvor Hcelebenet har en Hældning fremad mod Skinnebenet som en Folge af en fra Fodselen bevaret Slaphed i Vævene og dermed tillige af Fodrodens bageste Fcellesbaand, saa dette ikke har trukket Hcelebenet i sit rette Leje. En saadau Stilling af Hcelebenet gør ikke Hesten halt, men det misklæder den og er tillige gerne et Udtryk for en slap Konstitution hos Dyret. — Endelig har man ogsaa betegnet en stærk Fremstaaen af det udvendige lille Mellemfodbens Hoved som Harespat, fra hvilken den dog let adskilles derved, at den fremtræder som en lille, benhaard Hævelse paa den bageste Rand af Mellemfoden, hvor denne stoder til Hasen. Denne Abnormitet er ofte til Stede paa begge Ben; den ned- arves ofte, nten giver sjælden Anledning til Halthed. Naar Ledkapselen om det egentlige Fodled ikke indeholder mere Vcrdske, end der netop er nodvendig for at fugte dens indvendige Flade, saa viser der sig en svag For- dybning paa det Sted af Hasens forreste Flade, hvor den tidligere omtalte Grube paa Rullebenet (Vandspatkammeret) sindes, og Haseleddet siges da at være tørt. Er der saa megen Vcedfte til Stede i Ledkapselen, at denne Grube udfyldes, og kan man ved Tryk Paa den mærke lidt Vand i Leddet, saa siges Haseleddet at være udfyldt eller ikke ganske tort; og optræder Veedsken i storre Mængde, saa Ledkapselen hvcelver sig frem, siges der at være Galle i Haseleddet (Vandspat); og denne betegnes da atter som „blod", „spændt" eller „forhærdet", efter som Ledkapselen er mere eller mindre stærkt ud- spændt af Ledvcedste, eller Ledkapselen selv er fortykket og haard. Den spændte Galle gør Hesten noget stiv, den forhærdede Galle gør den meget stiv. Den blode Galle generer ikke Bevægelsen i kendelig Grad og tillægges derfor ikke nogen væsentlig Betydning hos den ældre, ved Arbejde provede Hest, men dadles strengt hos den unge, endnu ikke an- strengte Hest, da Gallehcevelsen ved Brugen let bliver spændt og da virker hemmende Paa Bevægelsen. Benspat er en kronist Betændelse i Hasens Glideled og det tilhorende Baand-