Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

184 Hesten. apparat; Lidelsen giver Anledning til, at der opstaar Benedder i og Sammenvoksning af Ledfladerne samt til Dannelsen af Benknuder i Omfanget af Leddet (se Fig 86). Lidelsen i Ledfladerne volder Dyret ftørre Smerte end Lidelsen i Baandapparatet, og Haltheden er Fig. 86. Spatknude paa hojre Haseled. derfor saa meget desto større, jo mere Lidelsen har sit Seede inden i Leddet. Den spathalte Hest forer Hasen stift og er mest halt straks, naar den bevæges. Ere Ledfladerne stærkt angrebne, kan Haltheden dog ogsaa tiltage, jo mere Dyret bevæges. Spatknuden kommer tidligere eller senere til Syne, efter som Lidelsen begynder i Baand- apparatet og derfra breder sig til Ledfladerne, eller omvendt; den kan indtage ethvert Sted paa Hasens forreste og indvendige Flade neden for Rullebenet, men findes dog oftest paa den indvendige Del af Hasens forreste Flade og den forreste Del af dens indvendige Flade. En Spatknude, der sidder for paa Hasen, medfører sæd- vanlig en større Grad af Halthed end en Spatknude, der sidder indvendig og godt tilbage paa Hasen. — Heste med fine eller indknebne Haseled saavel som Heste, der have rette Haseled eller en kohaset Stilling af Baglemmerne, an- gribes især let af Spat; og da Lidelsen oftest er inkurabel og altid langvarig, nedsætter den betydeligt Hestens Handels-- og Brugsværdi. Cellevcevsspat bestaar i en lille Sceksvulst under den ©enegren af den forreste Skinnebensmuskel (en af Haseleddets Boje- muskler, se S. 21), der lober paa flraa nedad og indad over den nederste Del af Hasens forreste Flade. Idet Sceksvulsten lofter Senen ud fra Leddet, opstaar der for paa dette en lille Knude, der ligner en Spatknude; den er imidlertid ikke benhaard, men elastist at fole paa, og tilmed gør den ikke Hesten halt. 3. Kodefjederen. Bagkodens Længde og Stilling, saavel som de Lidelser, der kunne være til Stede i denne og i Bagpiben, omtales ander Forlemmet. 4. Baglemmernes Stilling. Naar Hesten stiller normalt paa Bag- lemmerne, vender Taaen lige fremad, Hasespidserne lige bagud, og Afstanden mellem begge Haseled er da y3 til x[4 af Afstanden mellem begge Knæled. Er Afstanden mellem Haseleddene ftørre, end ovenfor nævnt, siges Hesten at være vid has et. Bevægelsen bliver da skrævende og vaklende, naar Mellemfodens Stilling i øvrigt er regelmæssig, saa Taaen viser lige fremad, men flettende, saa at Hesten udsættes for at troede og stryge fig, naar Hasespidserne vende udad, og Taaspidserne indad. Er Afstanden mellem Haseleddene mindre, end ovenfor anført, siges Hesten at stille snævert med Baglemmerne, og den er da udsat for at stryge sig, naar den trættes. Vende Hase- spidserne tillige indad, og Taaspidserne udad, saa siges Hesten at være kohaset, og den faar da en udadkastende Bevægelse med Baglemmerne. b. Forlemmerue. 1. Boven. Ved denne bedsmmes Længden og Retningen, dens Til- slutning til Manken, og om den ligger paa sin Plads, eller den er fremskudt eller endog forover hældende.