Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Sijbre. 185 Da Forlemmets Evne til at gribe frem er afhængig as og tiltager itteb Skulder- bladets Længde, s aa længe Skulderen har en til den ftørre Længde svarende ftørre Hæld- ning, vil man som Regel af Skulderens Retning kunne slutte sig til Hestens Evne til at gribe frem med Forlemmet. Ved Skønnet over Skulderens Retning ses hen til, hvor den Linie, der gennem Aksen af det lodret stillede Forlem forlænges opad, træffer Skulder- bladets oberste Rand, idet Skulderen er skraa eller mere eller mindre stejl, efter som denne Linie enten træffer netop det forreste Hjorne af Skulderbladet eller falder mere eller mindre bag for dette Sted. Jo længere og mere skraa Skulderen er, desto ftørre Sving kan den foretage, men da Boven fores frem ved Forlemmets Fwllesmuskel (se Anatomifigur Nr. 18), bliver den loftet mere, og Fremgribningen bliver mindre, naar Hesten har en knejsende Holdning, end naar den holder Halsen fremstrakt. — Det for Bovens Fjedring og fvr en fri og regelmæssig Fremgriben af Forlemmet heldigste Leje af Boven er det, at Skulderen slutter fast til Manken, d. v. s. at Randen af Skulderbladsbruskeu lægger sig tæt ind under de opsvulmede Ender af Torntappene paa Manken fra den 3. til den 9. Brysthvirvel. Men for at Skulderbladsbruflen skal kunne neta hen til den 9. Brysthvirvel, saa den kan sluttes ind til Manken af den brede Rygmustel (se Anatomifigur Nr. 20), maa Skulderen være lang, skraa og ikke fremskudt; og for at den skal kunne lægge sig ind under Torntappene, maa Mankens Hojde staa i det rette Forhold til Brystets Bredde (b. ti. s. Manken maa være saa meget desto hojere, jo bredere Brystet er), da Skulderbladet kun til en vis Grad kan hælde indad mod Legemets Middelplan. — Det faste Bovleje, der kun sjældent findes uden for de egentlige Rideracer (fordi det forudsætter, at Halsen bæres frit og knejsende), kendes paa, at Manken er skarp, at Boven bagtil flyder glat og umærkelig over i Ryggen, at Halsen er godt baaren, at Bringen er flad, Albuerne frit- stillede, og hele Forlemmet velstillet. — Modsætningen til det faste Bovleje er det lose Bovleje, der fan fremkomme ved, at der er et Misforhold til Stede mellem Mankens Hojde og Brystets Bredde, eller derved, at Boven er forrykket i sit Leje. Den førstnævnte Aarsag til, at Bovlejet er loft, ses ofte hos Blandingsformer, der med en svær Krop- bygning og en lav Manke forene en lang og skraa Skulder. Saadanne Heste have en fri, men oftest ikke nogen regelmæssig Fremgriben af Forlemmet, og de egne sig af bemie og af andre Grunde (saasom den af den lave Manke betingede mindre gode Rejsning af Halsen) ikke til Ride- vg ofte heller ikke til Ksrebrug. Naar undtagelsesvis Heste med en lav og rund Manke have en regelmæssig Bevægelse, skyldes dette en saa meget storre Livsspcending i de Muskler, der slutte Boven mod Manken (se S. 18). — Er Bovlejet lost, som en Folge af at Boven er rykket ud af sit Leje, saa siges det at være frem- skudt, saafremt Boven blot er trukken frem paa den smallere Del af Brystkassen ved Virk- ningen af Forlemmets Fcellesmuskel, men Skulderblad og Overarmben i ovrigt ere stillede saaledes mod hinanden, at den Vinkel, disse Ben danne indbyrdes, halveres af en vandret Plan, lagt igennem Bovleddet. — Forover hængende siges Boven derimod at ti cere, naar den er trukken ud af sit Leje af Skulderbladets Strcekkemuflel (se Anatomifigur Nr. 21), og Skulderbladet er kommet til at indtage en mere stejl, Overarmbenet en mere vandret Stilling, saa at en vandret Plan, lagt gennem Skulderleddet, ikke halverer Vinkelen, men deler den saaledes, at den Vinkel, Planen danner med Skulderbladet, er storre end den Vinkel, den danner med Overarmbenet. — Det fremskudte Bovleje, der iscer træffes hos lette Heste, kendes paa, at der er en Fordybning bag ved det bageste Hjorne af Skulderbladet, at Halsen er mindre godt baaren, Bringen smal og hul, og Forlemmet mindre vel stillet (oftest med indad drejet Taaspids). Bevægelsen taber ikke Omfang ved, at Bovlejet er fremskudt, men den bliver mindre regelmæssig, og Halsen bliver mindre godt baaren. — Den foroverhængende Bov, der iscer træffes hos Trækracerne, kendes paa, at Skulderen er stejl, at der er en betydelig Grube bag det bageste Hjorne af Skulderbladet, at Halsen er