Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

186 Hesten. fed og slet baaren, Bringen bred og fremhvælvet, Albuerne indtrykte, og Forlemmerne udaddrejede og understillede. Saadanne Heste have en hoj, men bunden Bevægelse og egne sig kun til sindigt Arbejde. 2. Forlemmets lodret stillede Del. Styrken af denne afhænger af og tiltager med Underarmens Længde og Bredde samt Forknceets og Pibens Bredde. a. Underarmen. Dennes Længde stonnes af Forknæets Beliggenhed. Den er fort, naar Knæet ligger midt imellem Afstanden fra Albueleddet til Jorden; og den er i samme Forhold længere, jo dybere Knæet ligger, og jo kortere Mellemfoden (Piben) derfor er. — Da Forlemmet er saa meget desto stærkere, jo længere Underarmen og jo kortere Piben er, og da Fordringerne til Forlemmets Styrke ere saa meget desto større, jo større det Nedfaldsstod er, det skal kunne modstaa, maa Underarmen være saa meget desto længere, jo hurtigere Bevægelser Hesten skal udfore. Den længste Underarm træffes derfor hos Fuldblodshesten og hos de med denne beslægtede Hesteslag. I øvrigt er en lang Fig. 87. Velstillet Forben. Fig-88. Bukkebenet Stilling, Fig.89. Sabelbenet Stilling, stejl Kode. blod Kode. Underarm altid en Dyd, om den ikke altid er lige nødvendig. — Underarmens Bredde stormes af den Sidebredde, den har lidt neden for Albueleddet. En bred, muflelfyldig Underarm tyder paa Kraft og Udholdenhed, en mangelfuld Muskelfylde paa Svaghed. Musklernes mere eller mindre spændte Tilstand flonnes dels ved Befølingen af dem, dels af deres mere eller mindre udmejslede Præg. En stærk Udvikling af Forfodens lige Strcekkemuskel (se Anatomifigur Nr. 31) tyder paa, at Hesten har let ved at gribe frem, og henpeger derfor paa en jordvindende Bevægelse. ß. Forknæet maa være bredt, set forfra, saa det kendelig overstiger Bredden af Underarmen og Mellemfoden, da Forlemmet ellers faar et trindt og svagt Udseende, og dets forreste Flade maa være svagt hvælvet, da et fladt Knee frembyder en for lille Flade at fordele Stodet paa. Stærkt fremhvcelvet maa Knæet dog ikke være, da der saa enten er sygelige Dannelser (Benknuder eller Sceksvulster) til Stede paa Knæet, eller dette har en urigtig Stilling. — Set fra Siden, maa Knæet vise sig bredt, thi saa er Ærtebenet (se S. 15) langt og rettet lige bagud, og Fodens udvendige Bojemuskel (se Anatomifigur Nr. 33), der hæfter sig paa det, vil da bedre kunne modvirke en for brat Strækning as