Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Udre. 187 kommer til at smede. Mg- 90. Kalveknæet Stilling. Frg- Hjulbenet Stilling. Knæet og en deraf folgende Overanstrengelse af Taaens Bojesener, end naar LErtebenet er kort og rettet indad. — Endvidere maa Hesten staa fast i sit Knæ, idet Stottebaandene til Taaens Bojesener (se ©. 20) strække det saaledes, naar Koden sænker sig, at Under- armen kommer, til at staa lodret over Mellemfoden (se Fig. 87). — Danne Underarm og Mellemfod en Vinkel med hinanden, hvis Toppunkt vender fortil, da er dette ikke nogen Fejl, for saa vidt som det enten skyldes en betydelig Livsspænding i Fodens ud- vendige Bojemuskel, saaledes som dette ses hos ben trænede Lober, eller det er begrundet i Knæets Bygning; men anderledes stiller Sagen sig derimod, naar denne Stilling af Knæet hidrører fra, at Hesten ikke tør træde igennem i Koden paa Grund af Omhed i Led, Sener og Seneskeder; thi Knæet bliver da mere eller mindre lost (Fig. 88), og Hesten mere eller mindre usikker paa Forbenene. — Vender Toppunktet af den Vinkel, som Underarm og Mellemfod. danne med hinanden, bagtil, saa er Hesten sabelbenet (se Fig. 89), og da Koden i dette Tilfælde sænker sig stærkere, saa anstrenges Bojesenerne mere, og den forlængede Gennemtrædning mebfører, at Hesten let Vender Toppunktet af den Vinkel, Under- arm og Mellemfod danne med hinanden, indad, saa er Hesten kalveknæet (se Fig. 90); vender det udad, er den hjul- benet (se Fig. 91). Begge disse Stillings- fejl bero Paa en Skævhed i Knæets Led- flader og medfore en uregelmæssig Be- vægelse, idet denne bliver svingende (mejende) ved den kalveknæede Stilling, flettende ved den hjulbenede. y. Mellemfoden. Ved dennes Be- dommelse tages Hensyn til dens Sidebredde, som bestemmes af Bojesenernes Afstand fra Mellemfodbenet. Ligge disse godt ud fra Benet nede ved Koden, da ere Kodesene- benene (se S. 15) godt udviklede, og Boje- senerne virke da under gunstige mekaniske Forhold til at slotte Kodevinkelen, naar Dyret staar, og til at strække Koden under Fremskydningen af Legemet; og ligge Senerne tillige godt ud fra Benet oventil under Knæet, saa er der ogsaa den fornodne Spændighed til Stede i Taaens Bojemuskler til at bryde Nedfaldsstodet; en saadan i sin hele Udstrækning bred og flad Pibe er derfor stærk og angribes ikke let af Lidelse ved anstrengende Brug af Dyret. — Har Piben en god Bredde nedentil, men er noget indkneben under Knæet, saa er den svagere og mere udsat for Lidelser, især naar Dyret bevæges i hurtige Gangarter, da Forlemmet savner den fornodne Kraft (Spændig- hed i Taaens Bojemustler) til at bryde Nedfaldsstodet; Heste med saadanne Piber egne sig derfor ikke til hurtigt Lob, hvorimod de kunne gore ret god Fyldest i sindigt Arbejde. — Er Piben trind, idet den mangler Bredde i sin hele Udstrækning, saa er den svag til ethvert Brug, der gores af Hesten. — Gode Sener maa være tykke, faste, jævne og spcendige. Lidelser i Forlemmets lodret stillede Del. Albuesvamp (Stolsvamp) er en Sæk- svulst, der ligger under Huden paa Albuespidsen, og som, naar den er meget stor, kan genere Bevægelsen; men oftest er det kun en Skonhedsfejl. — Knæsvamp er en Scek- svulst paa Knæets forreste Flade; naar den er stor, kan den hindre Knæets Bøjning. — Kronemcerket er Hesten, naar Afskrabning af Haarene eller Overhuden paa Forknceet,