Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Bedømmelsen af Hestens Udre. 187 kommer til at smede. Mg- 90. Kalveknæet Stilling. Frg- Hjulbenet Stilling. Knæet og en deraf folgende Overanstrengelse af Taaens Bojesener, end naar LErtebenet er kort og rettet indad. — Endvidere maa Hesten staa fast i sit Knæ, idet Stottebaandene til Taaens Bojesener (se ©. 20) strække det saaledes, naar Koden sænker sig, at Under- armen kommer, til at staa lodret over Mellemfoden (se Fig. 87). — Danne Underarm og Mellemfod en Vinkel med hinanden, hvis Toppunkt vender fortil, da er dette ikke nogen Fejl, for saa vidt som det enten skyldes en betydelig Livsspænding i Fodens ud- vendige Bojemuskel, saaledes som dette ses hos ben trænede Lober, eller det er begrundet i Knæets Bygning; men anderledes stiller Sagen sig derimod, naar denne Stilling af Knæet hidrører fra, at Hesten ikke tør træde igennem i Koden paa Grund af Omhed i Led, Sener og Seneskeder; thi Knæet bliver da mere eller mindre lost (Fig. 88), og Hesten mere eller mindre usikker paa Forbenene. — Vender Toppunktet af den Vinkel, som Underarm og Mellemfod. danne med hinanden, bagtil, saa er Hesten sabelbenet (se Fig. 89), og da Koden i dette Tilfælde sænker sig stærkere, saa anstrenges Bojesenerne mere, og den forlængede Gennemtrædning mebfører, at Hesten let Vender Toppunktet af den Vinkel, Under- arm og Mellemfod danne med hinanden, indad, saa er Hesten kalveknæet (se Fig. 90); vender det udad, er den hjul- benet (se Fig. 91). Begge disse Stillings- fejl bero Paa en Skævhed i Knæets Led- flader og medfore en uregelmæssig Be- vægelse, idet denne bliver svingende (mejende) ved den kalveknæede Stilling, flettende ved den hjulbenede. y. Mellemfoden. Ved dennes Be- dommelse tages Hensyn til dens Sidebredde, som bestemmes af Bojesenernes Afstand fra Mellemfodbenet. Ligge disse godt ud fra Benet nede ved Koden, da ere Kodesene- benene (se S. 15) godt udviklede, og Boje- senerne virke da under gunstige mekaniske Forhold til at slotte Kodevinkelen, naar Dyret staar, og til at strække Koden under Fremskydningen af Legemet; og ligge Senerne tillige godt ud fra Benet oventil under Knæet, saa er der ogsaa den fornodne Spændighed til Stede i Taaens Bojemuskler til at bryde Nedfaldsstodet; en saadan i sin hele Udstrækning bred og flad Pibe er derfor stærk og angribes ikke let af Lidelse ved anstrengende Brug af Dyret. — Har Piben en god Bredde nedentil, men er noget indkneben under Knæet, saa er den svagere og mere udsat for Lidelser, især naar Dyret bevæges i hurtige Gangarter, da Forlemmet savner den fornodne Kraft (Spændig- hed i Taaens Bojemustler) til at bryde Nedfaldsstodet; Heste med saadanne Piber egne sig derfor ikke til hurtigt Lob, hvorimod de kunne gore ret god Fyldest i sindigt Arbejde. — Er Piben trind, idet den mangler Bredde i sin hele Udstrækning, saa er den svag til ethvert Brug, der gores af Hesten. — Gode Sener maa være tykke, faste, jævne og spcendige. Lidelser i Forlemmets lodret stillede Del. Albuesvamp (Stolsvamp) er en Sæk- svulst, der ligger under Huden paa Albuespidsen, og som, naar den er meget stor, kan genere Bevægelsen; men oftest er det kun en Skonhedsfejl. — Knæsvamp er en Scek- svulst paa Knæets forreste Flade; naar den er stor, kan den hindre Knæets Bøjning. — Kronemcerket er Hesten, naar Afskrabning af Haarene eller Overhuden paa Forknceet,