Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

188 Hesten. eller tilstedeværende Saar eller Ardannelse paa dette vidne om, at Hesten er falden. Naar Hesten er kronemcerket, maa man noje undersøge, om dens Temperament, Holdning eller tilstedeværende Svagheder i dens Lemmer gør den usikker paa Forbenene. Overbensknuder kaldes de Benknuder, som af forflellige Aarsäger opstaa paa Benpiben. Det gennemstaaende Overben viser sig som en udbredt Hævelse i næsten hele Mellemfodens Omfang tæt under Forknæet og skyldes en Ernceringslidelse i den Bruskplade, i hvilken Mellemfodbenets Længdevækst foregaar oventil. Det misklæder Dyret, men medfører ikke Halthed. — De almindelige Overben, der forekomme paa den ind- vendige og udvendige Rand af For- og Bagpiben, fiyldes Indvirkningen af ydre Vold og medføre Halthed, dersom Overbenet er betændt, og Betændelsen enten er temmelig stærk, eller Overbenet har sit Seede i Nærheden af Knæleddet. Naar Betændelsen er hævet, og Overbenet er forældet, halter Hesten ikke af det. Overben, der findes paa den udvendige Rand af Piben, og som i Regelen ere opstaaede af Slag, Hesten ikke selv har tilføjet sig, have derfor kun Betydning som Skønhedsfejl. Overben, der findes paa Pibens indvendige Rand, maa Fig. 92. a. Hcevelse i en lille Slims«k, der ligger foran Kodeleddey bag Senen af Taaens lange Strcrkkemuskel. b. Senesledegalle. c. Gaffelgalle. derimod bedømmes* forflelligt ester den Maade, hvorpaa Hesten bevæger sig. Gaar den ikke snævert fortil, og forer den For- lemmerne regelmæssigt og kraftigt fremad, saa maa et der til- stedeværende Overben betragtes som opstaaet af et tilfældigt Slag paa Piben, og det tillægges da kun Betydning som Skønhedsfejl; men gaar Hesten snævert, eller svinger den med Forbenene, da er Overbenet et Vidnesbyrd om, at den er tilbøjelig til at stryge sig, og det maa da bedømmes strengere. — Det almindelige Overben forekommer ogsaa paa Bagpiberne, men da de her — naar undtages de udbredte Overbensknuder, der kunne opstaa af Strygning indvendig paa Koden — gerne hidrore fra Slag, som Hesten ikke selv har tilføjet sig, træffes de hyppigst paa Pibens udvendige Rand. — Endelig kan der paa Fvrlemmerne opstaa et udbredt Overben langs Forbindelsen mellem det store og det ind- vendige lille Mellemfodben, fremkaldt ved et for stærkt Tryk paa den indvendige Del af Leddet, som Folge as et pludseligt udfort Sidespring af Hesten. Saa længe denne Slags Overben er under Udvikling, er Hesten halt, men holdes Hesten i Ro i 6 Uger, er Haltheden gerne hævet for bestandig. Fortykkelse as Bojesenerne, der gerne indfinder sig paa de Steder af samme, hvor Stottebaandene forene sig med Senerne, tyder paa, at disse have lidt Overlast, og Faren for, at Hesten skal blive halt, naar den bruges, er da saa meget desto større, jo finere Piben og jo blödere Koden er. Galle (en Vcedfleansamling) i Bojesenernes oberste Seneskede paa For- lemmet viser sig paa den nederste Del af Underarmen som en mere eller mindre spændt, noget fremhvcelvet Hævelse, der strækker sig ned bag Knæet og kommer til Syne lidt neden for dette. Denne Slags Galle forekommer ikke saa ofte som Galle i Bojesenernes nederste Skedesene (se senere), men kan ligesom denne foraarsage Halthed. — Galle under Haseleddet er en Vædskeansamling i Seneskeden under Bagfodens udvendige Strcekkemuskel, der viser sig som en aflang, lidt blod Hævelse oventil paa Bagpiben, lige neden for Hasen. Den synes ikke at give Anledning til Halthed. — Gaffelgalle (eller Kodeledsgalle) er en Vcedfleansamling i Kodeleddets Gaffelbaand, der viser sig paa begge Sider af Koden, oven for Kodesenebenene som en lille blod, spændt eller forhcerdet Hævelse, der ligger bag for Mellemfodbenet, men foran Gaffelbaandet (se Fig. 92, c). Det er sjældent, at Hesten halter af Gaffelgalle; men stiv kan den blive, naar Gallehævelsen