Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bedømmelsen af Hestens Ådre. 1^9 er meget spændt. — Galle i Bojesenernes nederste Seneskede viser sig som en mere eller mindre blod, spændt eller haard Hævelse, der er beliggende paa den nederste Del af Piben, bag for Gaffelbaandet, men foran Bojesenerne (Fig. 92, b). Er Gallen blod, idet Seneskeden'ikke er fortykket, men kun indeholder en ringe Mængde Vcedste, saa generer den ikke Bevægelsen, men er den spændt, idet den indeholder en betydelig Mængde Vædste, saa kan den gore Hesten stiv, og dette er altid Tilfældet, naar Seneskeden er fortykket (forhærdet Galle). Betændes Seneskeden, saa bliver Hesten halt. Lidt blod Galle hos en noget ældre Hest, der har arbejdet meget, tillægges ikke nogen vrdere Betydning, da det hos den tor forudsættes, at Gallen ikke med Tiden vil blive spændt eller forhærdet; men da dette let kan ske, naar en ung, uovet Hest har blod Galle, bedommes Galle hos denne strengere end hos hin. 3. Koden er en Fjeder, der er bestemt til at bryde det as Legemets Vægt og Bevægelsens Hastighed sammensatte Stsd, saa det ikke overfsres alene paa Ledfladerne i Kodens Ben, men tillige paa Taaens Bsjesener. Da nu Storrelsen af den Del af Stodet, der overfsres henholdsvis paa Kodens Ben og paa Bojesenerne, afhænger af Kodens Retning, idet en ftørre Del af samme overfsres paa Kodens Ben og en mindre Del Paa Bojesenerne, naar Koden er stejl, medens det modsatte er Tilfældet, naar Koden er mere hældende, maa Koden have en vis Hældning, for at Stsdet kan fordeles nogenlunde ligeligt paa Led og Sener. Skont Kodens Hældning, saavel som dens Længde, er forskellig hos de forskellige Hesteracer, kan det dog opstilles som en almengyldig Regel, at Koden har den rette Hældning,' og at den altsaa er vel stillet, naar den har den samme Retning, som Horn- væggen af Hoven har i Taaen, og træffer Forlemmets Faldlinie da, naar den forlænges nedad, lidt bag Dragterne, saa har Koden tillige en til dens Retning passende Længde. Træffer den nævnte Linie derimod Dragterne, da er Koden for kort, hvis den har samme Retning som Hornvæggen, eller for stejl, hvis dette ikke er Tilfældet; og falder Forlemmets Faldlinie længere bag for Dragterne, saa er Koden enten for lang eller for blod. Staar Hesten for ret i sin Kode, saa flaanes vel Bojesenerne, men Koden blrver let mere eller mindre fremstikkende eller endog overkodet, og da Fjedringen i Mobeit derved yderligere formindskes, taaler Hesten ikke anstrengende Lob, især paa haard Vej. Er Hesten derimod for blod i sine Koder, saa belæsses og anstrenges Bojesenerne mere, og Lidelser i disse og i Seneskederne indfinde sig da let. — En meget stejl og eu meget blod (stærkt gennemtrcedende) Kode er derfor altid en væsentlig Fejl; men er Koden ikke ganfle vel stillet, maa Fejlen dog helst gaa til den Side, at Koden er lidt for blod. En Undtagelse fra denne Regel gælder kun Heste, som have en meget svær Kropbygnrng, og som kun bevæge sig i Skridt. Lidelser ved Koden. Ved Koden undersoges, om der er Ringfod, Strygesaar eller Muk til Stede. Ring fod, der viser sig som en fast, haard Hævelse i Omfanget af Kronleddet, gor Hesten halt eller dog uanvendelig til Lob paa haard Vej. — Strygesaar forekomme især indvendig paa Bagkoderne og opfordre til en nojere Provelse af Fod- skiftets Beskaffenhed. — Muksaar vise sig som tvcerlobende Revner i Huden t Kodo- bojningen og tyde paa en slap Konstitution hos Hesten, naar deres Forekomst ikke fem til- skrives særlig ugunstige Vejrforhold (daarligt Fore). 4. Hoben, der klæder det yderste Taaled hos Hesten, maa helst være middelstor (i Forhold til Hestens Legemsvægt), da meget store Hove ere