Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bedømmelsen af Hestens Ådre. 1^9
er meget spændt. — Galle i Bojesenernes nederste Seneskede viser sig som en mere
eller mindre blod, spændt eller haard Hævelse, der er beliggende paa den nederste Del af
Piben, bag for Gaffelbaandet, men foran Bojesenerne (Fig. 92, b). Er Gallen blod, idet
Seneskeden'ikke er fortykket, men kun indeholder en ringe Mængde Vcedste, saa generer
den ikke Bevægelsen, men er den spændt, idet den indeholder en betydelig Mængde Vædste,
saa kan den gore Hesten stiv, og dette er altid Tilfældet, naar Seneskeden er fortykket
(forhærdet Galle). Betændes Seneskeden, saa bliver Hesten halt. Lidt blod Galle hos
en noget ældre Hest, der har arbejdet meget, tillægges ikke nogen vrdere Betydning, da
det hos den tor forudsættes, at Gallen ikke med Tiden vil blive spændt eller forhærdet;
men da dette let kan ske, naar en ung, uovet Hest har blod Galle, bedommes Galle hos
denne strengere end hos hin.
3. Koden er en Fjeder, der er bestemt til at bryde det as Legemets
Vægt og Bevægelsens Hastighed sammensatte Stsd, saa det ikke overfsres
alene paa Ledfladerne i Kodens Ben, men tillige paa Taaens Bsjesener.
Da nu Storrelsen af den Del af Stodet, der overfsres henholdsvis paa
Kodens Ben og paa Bojesenerne, afhænger af Kodens Retning, idet en
ftørre Del af samme overfsres paa Kodens Ben og en mindre Del Paa
Bojesenerne, naar Koden er stejl, medens det modsatte er Tilfældet, naar
Koden er mere hældende, maa Koden have en vis Hældning, for at Stsdet
kan fordeles nogenlunde ligeligt paa Led og Sener.
Skont Kodens Hældning, saavel som dens Længde, er forskellig hos de forskellige
Hesteracer, kan det dog opstilles som en almengyldig Regel, at Koden har den rette
Hældning,' og at den altsaa er vel stillet, naar den har den samme Retning, som Horn-
væggen af Hoven har i Taaen, og træffer Forlemmets Faldlinie da, naar den forlænges
nedad, lidt bag Dragterne, saa har Koden tillige en til dens Retning passende Længde.
Træffer den nævnte Linie derimod Dragterne, da er Koden for kort, hvis den har
samme Retning som Hornvæggen, eller for stejl, hvis dette ikke er Tilfældet; og falder
Forlemmets Faldlinie længere bag for Dragterne, saa er Koden enten for lang eller for
blod. Staar Hesten for ret i sin Kode, saa flaanes vel Bojesenerne, men Koden blrver
let mere eller mindre fremstikkende eller endog overkodet, og da Fjedringen i Mobeit
derved yderligere formindskes, taaler Hesten ikke anstrengende Lob, især paa haard Vej.
Er Hesten derimod for blod i sine Koder, saa belæsses og anstrenges Bojesenerne mere,
og Lidelser i disse og i Seneskederne indfinde sig da let. — En meget stejl og eu meget
blod (stærkt gennemtrcedende) Kode er derfor altid en væsentlig Fejl; men er Koden
ikke ganfle vel stillet, maa Fejlen dog helst gaa til den Side, at Koden er lidt for blod.
En Undtagelse fra denne Regel gælder kun Heste, som have en meget svær Kropbygnrng,
og som kun bevæge sig i Skridt.
Lidelser ved Koden. Ved Koden undersoges, om der er Ringfod, Strygesaar eller
Muk til Stede. Ring fod, der viser sig som en fast, haard Hævelse i Omfanget af
Kronleddet, gor Hesten halt eller dog uanvendelig til Lob paa haard Vej. — Strygesaar
forekomme især indvendig paa Bagkoderne og opfordre til en nojere Provelse af Fod-
skiftets Beskaffenhed. — Muksaar vise sig som tvcerlobende Revner i Huden t Kodo-
bojningen og tyde paa en slap Konstitution hos Hesten, naar deres Forekomst ikke fem til-
skrives særlig ugunstige Vejrforhold (daarligt Fore).
4. Hoben, der klæder det yderste Taaled hos Hesten, maa helst være
middelstor (i Forhold til Hestens Legemsvægt), da meget store Hove ere