Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. 13 Forbindelse dannes en Kanal, Rygmarvskanalen, som igennem Aabningen i Nakke- benet staar i Forbindelse med Hjernekassens Hulhed. Ved Udsnit i Hvirvlernes sammen- stødende Rande dannes Aabninger, Nervea åbning er, til Gennemgang for Nerver, der udgaa fra Rygmarven. Hvirvlernes sammenstodende Endeflader ere beklædte med sene- agtige Baaudskiver, som i Forbindelse med forskellige Baand, der strække sig mellem selve Hvirvlerne, forbinde disse indbyrdes; men, naar medtages i en enkelt Del af Hvirvelraden (Korsbenet), kunne Hvirvlerne dog bevæges lidt mod hverandre. Retningen og Udstrækningen af denne Bevægelighed i Hvirvelradens forskellige Afsnit afhænger af Formen og Størrelsen af de Forlængelser, Udvækster, fom findes paa Hvirvlernes Overflade. Nogle af disse Udvækster, Torntappene, ere opadrettede og uparrede, andre, Tvcerudvæksterne, ere rettede til Siderne, og atter andre, Ledudvæksterne, ere rettede flraat fremad eller bagud. Tvær- og Ledudvceksterne ere parrede, og af de sidste findes 2 Par, et ved Hvirvlernes forreste, et ved deres bageste Ende. Baandfliverne mellem Hvirvlerne tillade en vis Bevægelighed i Hvirvelradens forstellige Afsnit, Ud- væksterne bestemme ved deres Form og Størrelse Udstrækningen af Rygradens Bojelighed i forstellige Retninger. Efter Hvirvlernes Beliggenhed og Form kan man skelne mellem Hals-, Bryst-, Leende-, Kryds- og Halehvirvler. Antallet af disse ses af den S. 24 ved- føjede Tabel. a. Halshvirvlernc (c) ligge nærmest Hovedet; de ere forsynede med tykke Baand- skiver og lave Torntappe og kunne derfor bevæges meget frit mod hverandre. De to forreste Halshvirvler, Ringhvirvelen og Taphvirvelen, bor man lægge særlig Mærke til. Ringhvirvelen danner nemlig med Nakkebenet en Ledforbindelse, hvori Hovedet kan bevæges op- og nedad; mellem Ring- og Taphvirvelen sker derimod Hovedets Side- drejninger; til den Ende er Taphvirvelen fortil forsynet med en Tap, der passer ind i den nederste Del af Ringhvirvelens Aabning; omkring denne Tap, der ved stærke Baand hindres i at gaa los og derved beskadige Rygmarven, der for storste Delen fylder Resten af Aabningen i Ringhvirvelen, ffer Ringhvirvelens og dermed Hovedets Drejning til Siderne. b. Brysthvirvlerne (d) ere temmelig korte med smaa Sideudvcekster og lange Torn- tappe; de længste af disse danne Grundlag for den mere eller mindre fremstaaende Manke. Bevægeligheden af Brystafdelingen er temmelig indskrænket, væsentlig paa Grund af Hvirvlernes Forbindelse med Ribbenene og gennem disse med Brystbenet. Ribbenene (d’) ere ved særlige Udvækster paa Brysthvirvlerne ledfojede med disse; til hver Brysthvirvel horer et Par Ribben; disse ere lange, til Dels fladtrykte, buekrummede Ben, som nebentil, under en fortil aaben Vinkel, gaa over i et Bruskparti; dette er for de 8 forreste, de saakaldte cegte Ribbens Vedkommende ledfojet med Brystbenet, de 10 bageste, de uægte Ribbens Brufl ende spidst nebentil og lægge sig op imod hver- andre; de ere ikke forbundne med Brystbenet og derfor mest bevægelige. Brystbenet (d") er forholdsvis kort, koldannet og bestaar af flere, indbyrdes temme- lig fast forenede, langagtige Benstykker. Langs dets Siderande findes Ledflader for de cegte Ribbens Brusks nederste, brede Ender; bagtil ender det med en tynd Brustplade. Brysthvirvler, Ribben og Brystben bidrage sammen med forstellige Bloddele til at be- grænse Brysthulen, som væsentlig tjener til Bestyttelse for Aandedrcets- og en Del af Blodomlobsredflaberne. c. Lomdehvirvlerne (e) danne Grundlaget for den bageste Del af Ryggen, som kaldes Lænden; de ere især kendelige ved deres lange, brede, flade, ved hverandre tcetstaaende Tvcerudvcekster. 8. Krydshvirvlerne (f) ere sammenvoksede indbyrdes og danne det saakaldte Korsben; dette er paa Grund af Tvcerudvæksternes forstellige Længde trekantet, med