Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

14 Grundtræk af Husdyreues Bygning og Liv. den bredeste Ende fortil; langs Siderne er det ledfojet med Baglemmerne, men Bevægelig- heden i disse Led, Korsleddene, er kun ringe. I Forbindelse med Lændehvirvlerne, Bcekkenbenene samt forstellige Bloddele begrænser Korsbenet Baglivs- eller Bughulen, hvor Fordøjelses- samt Kons- og Urinredstaberne have deres Leje. c. Halehvirvlerne (g) udgore Grundlaget for den frieft bevægelige Del af Hvirvel- raden; kun de forreste af dem ere forsynede med ganske smaa Udvækster; de bageste ere formede som smaa cylindrifle Legemer uden Aabninger. 3. Lemmerne udgsre 2 Par: For- og Baglemmer; de tjene dels som Ststtepiller for Kroppen, dels som Bevægelsesredstaber. De bestaa nemlig af flere Stykker, Ledstykker, der Under forstellige Vinkler ere forbundne med hverandre ved Hjælp af Senebaand, der ere hæftede i Omfanget af de sammenstodende Benender; disses Flader, Ledfladerne, ere forsynede med en Bruskbeklcedning og afpassede efter hverandre; i de derved dannede Led foregaa Knoglernes indbyrdes Bevægelser. Graden og Retningen af disse afhænger for en stor Del af Ledfladernes Form. I nogle Led kunne Ledstykkerne bevæges mod hinanden i omtrent alle Retninger; det er de saakaldte Kugleled, som dannes mellem en udhulet og en hvælvet Ledflade, og som sædvanlig kun ere forsynede med et ikke synderlig stramt Kap selb a and, der er fasthæftet langs hele Omfanget af de sammenstodende Benender og derved bevirker, at Leddet kommer til at danne en afsluttet Hulhed. Fra Kapselbaandets (eller simpelthen Ledkapselens) indvendige Flade afsondres en Vædske, Ledvand, der tjener som Smorelse for de sammenstodende Ledflader. Andre Led tillade kun Bevægelse i en Retning; de kaldes Hængsel led, og her er den ene af Ledfladerne omtrent formet som en tværliggende Valse, medens den anden er tilsvarende udhulet; Hcengselled have foruden Kapselbaand Sidebaand, der tillige med Kamme og Fordybninger Paa Overfladen for- hindre Lidebevcegelser af Ledstykkerne mod hinanden. Endelig forekommer der saakaldte G lid eled, som dannes, hvor Ledenderne ere flade; de tillade kun en ringe Forflydning af de sammenstodende, sædvanlig med forte, stramme Senebaand indbyrdes forbundne Ledflader mod hverandre; men som de andre Slags Led ere Glideleddene desuden for- synede med Ledkapsler. Ligesom Hvirvlerne saaledes have Lemmeknoglerne forstellige Udvækster, som tjene til Fasthceftning for Mufllernes sædvanlig senede Ender. a. Forlemmet bestaar af folgende Ledstykker: Sklllderblad, Overarmben, Underarm og Forfod. Skulderbladet eller Bovbladet (h) er en flad, nærmest trekantet Knogle, som hælder flraat indad mod Siden af Brystkassen; dets sverste Ende er brusket, Skulder- bladsbrusken (h’), og ligger op mod Manken. Paa sin udvendige Flade er det for- synet med en Længdekam, der lidt oven for Midten danner en fremstaaende Knude, Skulderknuden; omkring denne foregaar Skulderens Bevægelse. Nedentil er Skulder- bladet forsynet med en Ledskaal, der passer til den oberste, tilsvarende hvælvede Ledflade paa Overarmbenet; det derved dannede Led, Skulderleddet, er et Kugleled, men paa Grund af de i Omfanget af dette lejrede Mustler er Bevægelsen i dette Led kun ringe. Da imidlertid selv et lille Udslag af Forlemmets overste Ende kan bevirke et stort Udflag af dets nederste, bliver Bevægelsen i Skulderleddet af stor Vigtighed for Dyret. Overarmbenet (1) er en uregelmæssig formet, temmelig tyk Knogle, som er stillet straat i modsat Retning af Skulderbladet. Dets nederste Ende er fortil forsynet med en tværliggende Ledrulle, der med den tilsvarende udhulede Ledflade paa Spolebenet danner